BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du af den overbevisning, at ”man skal blive til nogen, før man kan blive til noget”? Vil du være med til at understøtte elevernes livsmod og faglige kompetencer i samarbejde med det øvrige personale på Muldbjergskolen? Og vil du være på en arbejdsplads, hvor alle bidrager til et godt arbejdsmiljø for hinanden?
Hjørring Sydøstskole består af Muldbjerg- og Bagterp Undervisningssted med i alt ca. 1300 elever og ca. 150 medarbejdere fordelt på de 2 undervisningssteder.
Hos os får du som lærer:
- fix og flextid, som giver frihed og fleksibilitet i hverdagen
- en arbejdsplads, hvor vi er interesseret i hinanden
- en arbejdsplads i udvikling med stor vægt på inklusion, trivsel og faglighed
- gode muligheder for medbestemmelse og medindflydelse
Vi tror på, at alle børn gør det bedste, de kan. Vi har fokus på relationskompetence, klasserumsledelse teamsamarbejdet og neuropædagogik som pædagogisk redskab, så ingen står alene med en pædagogisk udfordring.
Det anerkendende og resurseorienterede børnesyn er fundamentet for den pædagogiske og didaktiske tilgang i vores møde med eleverne. Det betyder, at vi arbejder ud fra en helhedsorienteret tankegang, hvor vi kobler teori og praksis for at holde fokus på elevernes trivsel og læring.
Lærer, der BRÆNDER FOR at undervise og gøre en forskel for vores elever
Som lærer på Muldbjerg Undervisningssted har du et positivt og anerkendende livssyn – og tror på, at børn gør det bedste, de kan i de givne rammer. Du er villig til at gå det ekstra skridt for at understøtte elevernes trivsel i samarbejde med dine kollegaer.
- Du kan og vil arbejde med børn i vores væksthus – et sted for børn som kræver lidt ekstra hjælp i en periode af deres skolegang
- Du må meget gerne have viden og erfaring i arbejdet med børn i vanskeligheder
- Kan være en fordel at du kan undervise i væksthuset i dansk, matematik og engelsk
- Stillingen er i indskoling og mellemtrin
- Du har en stærk faglig profil
- Du har anerkendende tilgang og er fleksibel
- Du brænder for at skabe gode rammer for undervisningen med fokus på relationskompetence og arbejdet med det enkelte barn
- Du er god til at møde elever, forældre og kollegaer
- Du udøver faglig pædagogisk udvikling i fagene
Læs mere om Børne-, Fritids- og Undervisningsforvaltningens kerneopgave her: Sammen om Kerneopgaven
Vil du være en del af Hjørring Sydøstskolen?
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes børneattest.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte skoleleder (0.-6. årgang) Kenneth Kjærsgaard på mobil 4122 3911.
Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.
Læs mere her: Røgfri arbejdstid
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hjørring Kommune, Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://hjoerring.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=51093459-45aa-4428-8051-90ce0ba4fc9c
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5908139