Regeringen og folketinget har placeret tre nye uddannelser i Hjørring og efter planen, er den første bioanalytiker færdiguddannet fra UCN i Hjørring i 2025.
I maj måned placerede et flertal i folketinget og Regeringen tre helt nye uddannelser i Hjørring. Den første uddannelse, som kommer til Hjørring er Bioanalytikeruddannelsen, hvor man håber på, at den første uddannet bioanalytiker fra UCN i Hjørring kommer til at være i 2025.
Derudover er det uddannelsen som socialrådgiver og tandlæge, man også har planlagt skal komme til byen. Det første, der skal overstås i dette nye projekt, er at Uddannelses- og Forskningsministeriet skal godkende denne plan om tre nye uddannelser til UCN i Hjørring.
Rektor for UCN, Lene Augusta Jørgensen har sagt:
"Vi er i en proces med at undersøge, hvor og hvordan uddannelsen kan etableres fysisk i samråd med Hjørring Kommune, vores campus i Hjørring og Regionshospital Nordjylland. Udfordringen er primært at skaffe laboratoriefaciliteter og praktikpladser. På baggrund heraf samt en tidligere gennemført behovsanalyse gennem af konsulentvirksomheden COWI vil vi søge om muligheden for at udbyde uddannelsen senest februar 2022.”
Kommer det hele til at gå efter planen, vil projektet kunne tiltrække en masse nye, unge studerende til byen og skabe en masse liv og vækst for Hjørring.