Hjørring: Fornuftig gruppe af unge skruede ned for musikken

Profilbillede
dato

Natten til fredag modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse om, at nogle unge kørte rundt på deres knallert og lyttede til højlydt musik i et boligområde i Hjørring – desværre til gene for de omkringboende. 

En ledig beredskabspatrulje i nærheden kørte derfor til stedet, hvor man traf gruppen af unge. Efter en fornuftig snak om, at de skal huske at tage hensyn til naboerne, skruede de ned for musikken og tilkendegav, at de ville udvise mere omtanke fremover. 

Fest med omtanke – husk at skrue ned, når det bliver sent
Det er forståeligt, at du fester. Det skal der også være plads til. Men husk at vise hensyn – både derhjemme og især på offentlige arealer. Naboerne er måske ikke lige så festglade sent om natten, som du er. Fest med omtanke, og husk at skrue lidt ned for musikken, når det bliver sent.

Er du selv udsat for musik til gene? 
Før du ringer til politiet, så spørg festens personer, om de ikke nok vil skrue ned for musikken. En venlig henvendelse virker ofte, da de fleste sjældent er ude på at genere deres naboer.

Men virker en venlig henvendelse ikke, og fortsætter den høje musik – så kontakt politiet på tlf. 114. Servicecenteret er ved telefonen alle dage, døgnet rundt.

Kilde: Nordjyllands Politi

Seneste på facebook