En borger henvendte sig for nylig på Hjørring Politistation efter at have modtaget en mistænkelig SMS. Beskeden opfordrede borgeren til at opdatere sit sundhedskort og truede med bortfald af dækning, hvis ikke instruktionerne blev fulgt.
Anmelderen fulgte linket i SMS'en, opdaterede sine oplysninger og betalte 17 kr. i fragt for et nyt sundhedskort. Efterfølgende blev borgeren mistænksom og kontaktede sin bank for at få spærret sit kort og MitID. Derudover ønskede anmelderen at oprette en kreditadvarsel for at forhindre yderligere misbrug.