Hjørring Bibliotek inviterer til BIBLOLEG med Pippi Langstrømpe

Profilbillede
dato

Pippi Langstrømpe appellerer til børn i alle tider - med sin fantasifulde og fanden-i-voldske appetit på livet. På lørdag den 12. november kan du tage dit barn – eller en hel flok af børn – med på Hjørring Bibliotek til arrangementet BIBLOLEG: Pippi i cirkus.

Til BIBLOLEG skal vi høre historien om Pippi, som elsker cirkus, men ikke helt har forstået, hvad det vil sige at være tilskuer. Balancetricks på cirkushesten, brydekamp med verdens stærkeste mand og fantastiske jonglørkunster.

Pippi kan det hele, og publikum er vildt begejstrede, men cirkusdirektøren er rasende over, at Pippi overtager hans forestilling. BIBLOLEG er en kombination af fortælling og idrætslege, styret af Balder Brøndsted – idrætsuddannet med speciale i bevægelsespædagogik i børnehaven.

Kom og hjælp Pippi, Tommy og Annika med at lave ballade i cirkus og stikke af fra den sure cirkusdirektør.

Der kører to forestillinger: kl. 10 for de 1,5 -3-årige med voksne og kl. 11.15 for de 4-7-årige.

Du kan købe billet til både børn og voksne på Hjørring Biblioteks hjemmeside her.

Kilde: Hjørring Bibliotekerne
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook