Skibsbylejren er et militært område nær Hjørring benyttet af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), hvorfra man indhenter signalefterretninger.
FE driver to aktive indhentningsstationer i Danmark, Sandagergård på Amager og Skibsbylejren. En tredje indhentningsstation, mens lytteposten ved Dueodde på Bornholm, blev nedlagt i januar 2012.
Skibsbylejren blev oprettet af værnemagten under 2. verdenskrig og efter krigen overtog Forsvaret lejren og havde garnisioner fra enheder som Flyvevåbnet og Hæren.
Fra 1970 benyttede man en stor del af lejren som en grønlandsk efterskole. Herfra havde mine forældre gennem fire år et par grønlænderdrenge hver weekend og alle skoleferier, mens de ellers gik i skole i Skibsbylejren. Vi kom også til diverse arrangementer på Den grønlandske Kostskole, så vi fik mere indblik i den verden, børnene kom fra på Grønland. Det var lærerigt.
Foto: Arkiv.dk // Den grønlandske Kostskole i Skibsbylejren.
Der har været foretaget signalefterretning i Skibsbylejren siden 1950. I starten foregik det i træbarakker, men ved ankomsten af efterskoleeleverne blev den militære indhentningsstation flyttet over i en murstensbygning, og der blev sat et hegn op mellem den militære og civile del af lejren.
I 1978 installerede man det første satellitindhentningssystem, og man begyndte fra dette tidspunkt at installere radomer i lejren. I dag er der i alt seks radomer på området.
Kriminalforsorgen lejede sig i 1981 ind i lejren for at bruge det som et fængsel underlagt statsfængslet på Kragskovhede. Men i 1987 blev alle lejrens træbarakker revet ned - undtagen dog vagthuset, som blev fredet.
Skibsbylejrens historie fra 1940 til 2002 er beskrevet som én af de spændende historier i en udgave af "Vendsyssel Nu og Da", som redigeres af museumsinspektør Per Lysdal, Vendsyssel Historiske Museum. Artiklen, der kort og godt hedder "Skibsbylejren" er skrevet af cand. phil. Henrik Gjøde Nielsen, som blev inspireret til artiklen af Poul Erik Karstoft Bendixen, der i 1945 ankom som soldat til Skibsbylejren.
Foto: Arkiv.dk // Skibsbylejren for soldater.
Han medbragte dengang sit kamera, som blev flittigt anvendt under opholdet. Billederne var ukendte for offentligheden, indtil han i 2001 udgav sin erindringsbog, der hed :”Da jeg var soldat".
Heri beskriver Henrik Gjøde Nielsen lejrens historie, fra bygningen af den begyndte få dage efter 9. april 1940. Den blev opført af tyskerne som en lyttestation, der beskæftigede sig med at opsnappe de allieredes korrespondance.
Ved hjælp af de positionsangivelser, man her opsnappede, kunne tyskerne helt nøjagtigt følge alle konvojers og krigsskibes ruter fra havn til havn.
Mange oplysninger blev sendt i kode, og en del kunne tyskerne selv bryde i Skibsby, mens andre blev sendt til Berlin, hvor flere tusinde mand var beskæftiget med at finde nye kodenøgler for at byde de nye systemer.
Efter befrielsen forsvandt de fleste tyskere fra lejren, men en lille gruppe blev tilbage for at foretage en minerydning af området omkring lejren. Her havde tyskerne nemlig udlagt 6.500 landminer, som de nu selv skulle fjerne.
Sommeren 1945 rykkede der igen soldater ind i lejren. Denne gang var det 3. kompagni af 9. bataljon fra Viborg. Med base i Skibsby skulle de 175 mand - deriblandt den fotograferende soldat - overtage bevogtningen af våbenarsenalet i Tolne, Jydske Arsenal samt en flygtningelejr i Hjørring. Den første tid gik med at rydde op i lejren efter tyskerne, som havde taget en del med og i øvrigt ødelagt en masse.
Soldaterne følte sig godt modtaget i Hjørring, hvor man ikke var vant til soldater. I begyndelsen var man også godt tilfreds med lejren, hvor der var god plads og eget udendørs svømmebad. Men tyve år senere var soldaterne blevet mere kritiske, for i 1965 indledte soldaterne en spisevægring i utilfredshed med forplejningen.
Foto: Arkiv.dk // Skibsbylejren 1980, Hjørring
I 1970 rømmede forsvaret lejren i Skibsby, og Nordjyske Parkområde stod med de 10 velholdte barakker. Samtidigt havde Grønland et desperat behov for skoler, så derfor blev det besluttet, at lejren skulle være Grønlandsk kostskole for 70 piger og drenge.
I 1974 blev det sidste militære isenkram fjernet fra området. Det skete ved en auktion. 1. september 1981 blev der indledt en ny epoke i lejrens historie: Den blev åbent fængsel for korttidsafsonere - først og fremmest spritbilister. Det officielle navn var nu Statsfængslet på Kragskovhede, Skibsbyafdelingen. Dette formål ophørte i 1988. Lejren har hele tiden fungeret som depot for forsvaret. I dag hedder området Forsvarets Radiostation, og man kan se en række moderne radomer med pejleudstyr. Tilbage fra tyskernes tid er kun nogle få bunkers samt hovedvagts-Stationen.
En radome er reelt et engelsk ord – en sammenfletning af ordene radar og dome. Når en antenne pakkes ind (sædvanligvis i glasfiberstof), kaldes det en radome. Det er først og fremmest en afskærmning mod vind og vejr, men også en beskyttelse mod f.eks. hærværk og nysgerrighed.