BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Statens Administration har fået nye regnskabsopgaver på tværs af de offentlige institutioner, der udgør vores kundegrundlag. Vi søger derfor en række nye kolleger - både fastansatte og midlertidige. Du brænder for regnskab lige så meget, som vi gør. Vi arbejder tæt sammen i dagligdagen, og får i fællesskab opgaverne til at gå op i en højere enhed - også på tværs af organisationen. Sætter du pris på dygtige kolleger, der er med til at gøre dig bedre - og kan du gøre os bedre? Så håber vi på at modtage din ansøgning!
Om stillingen Statens Administration i Hjørring er en del af Finansministeriet, og som statens største shared servicecenter inden for løn, regnskab mv., leverer vi disse ydelser til mere end 160 kunder i det offentlige Danmark. Vi tilbyder således en stilling, hvor der er en bred pallette af kunder og opgaver, og hvor dagene ikke altid ligner hinanden.
Om dig Vi søger medarbejdere på forskellige uddannelsesmæssige niveauer, så har du mange års erfaring, eller er du nyuddannet og har en relevant uddannelse inden for regnskabsvæsen, bogføring, revision eller bare er rigtig god til tal, vil vi gerne høre fra dig. Din erfaring kan være fra en lignende stilling i en offentlig eller privat virksomhed.
Vi anvender Navision som økonomisystem, så erfaring hermed vil være en fordel, men ikke et krav.
Derudover har du:
- en særdeles god talforståelse
- en proaktiv og præcis arbejdsstil og det ligger dig ikke uvant, at tage ansvar for opgaverne
- en struktureret og detaljeorienteret tilgang til opgaverne, og er nysgerrig og ansvarlig
- lyst til at arbejde i grupper og teams – kort sagt: at du sætter ”vores” før ”mit”
- gode samarbejdsevner, er serviceminded og vil være med til at give vores kunder en god oplevelse
- lyst til at medvirke til procesoptimering og effektivisering i en foranderlig hverdag
- gode it-kompetencer og flair for teknologi.
Om os Hos Statens Administration arbejder vi i teams, hvor vi arbejder sammen om at løse opgaven. Det betyder grundlæggende, at vi hjælper hinanden med at komme i mål med opgaven og har fælles ansvar i teamet omkring den enkelte opgave. Til gengæld garanterer vi, at der ikke ligger en bunke sager til dig, når du for eksempel har holdt ferie. Vi forventer, at du har lyst til at dele viden og støtte andre samt at du melder ind, når dine kolleger kan gøre noget for dig
Du bliver enten en del af vores eksisterende regnskabsteams, hvor du får en enestående mulighed for at være en del af noget større. Vi tilbyder masser af dygtige kollegaer - de fleste af kød og blod - i Statens Administration udvikler vi nemlig softwarerobotter til at tage de mest rutineprægede opgaver.
Vi har et højt fagligt niveau, et positivt arbejdsmiljø og vi sætter stor pris på vores tætte samarbejde. Vi garanterer, at du bliver både udfordret og inspireret. Vi tilbyder gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.
Ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling alt efter kvalifikationer.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.
Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte kontorchef Lars Sejer på tlf. 3062 7906 / mail larnie@statens-adm.dk eller teamleder Lotte Malmgaard på tlf. 7231 1585 / mail lma@statens-adm.dk.
Stillingerne er som udgangspunkt på fuld tid og arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer om ugen inkl. frokost.
Arbejdsstedet er Arsenalvej 33, 9800 Hjørring.
Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 13. august 2023.
Vi holder samtalerne løbende, som der indkaldes til pr. mail.
I forbindelse med rekrutteringsprocessen vil der blive gennemført en test.
Tiltrædelse efter aftale.
Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Statens Administration Hjørring, Arsenalvej 33, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171095&DepartmentId=7568&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882272