God musik og fantastisk stemning i Museumshaven

Profilbillede
dato

For nogle få dage siden var der godt gang i den i Museumshaven. Her skulle en stor gruppe unge fra alle byens forskellige uddannelser nemlig dyste mod hinanden. Disse dyster var en del af studiestartsarrangementet “Hjørring Live - The Game”.

For få dage siden mødte alle de nye studerende på Hjørrings forskellige uddannelser op i Museumshaven. Her var der en masse dyster blandt de studerende, som f.eks. trillebørsrally, gæt en genstand i blinde og at gå på stylter.

Arrangementet var sat på benene for at byde alle de nye studerende velkommen på en sjov måde, hvor der var mulighed for at lære hinanden at kende. Derudover er arrangementet også med til at fortælle alle de unge om de mange muligheder og tilbud der er i byen.

Det er bl.a. specielt de mange kulturtilbud der er i byen. Hjørring har jo både Vendsyssel Teater, Vendsyssel Kunstmuseum og Vendsyssel Historiske Museum. En masse gode muligheder for de studerende i byen, hvor de kan komme ud og udvide deres horisont.

Alt i alt blev dagen også en helt fantastisk dag. Der var en god stemning i museumshaven og det var meget tydeligt, at alle de unge hyggede sig og fik en masse gode venskaber ud af dagen.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook