Gå på brætspils-café derhjemme

Foto: Privat. Nu kan du låne et bræt-spil i 14 dage på Hjørring Bibliotek.
Profilbillede
dato

Hjørring Bibliotekerne har et nyt, godt tilbud til dig: Lån et brætspil!

Biblioteket har indkøbt et bredt udvalg af kvalitetsspil, bl.a. Cluedo, Besserwizzer, Harry Potter-spillet og Scrabble. Spillene er valgt ud fra, at de skal være sjove, lærerige og tilbyde noget til hele familien.

Lånetiden på spillene er 14 dage, og i hver kasse ligger en oversigt over spilleplade, brikker, terninger osv., så du er sikker på at få det hele med, både frem og tilbage.

Brætspillene kan lånes på alle fem Hjørring-biblioteker.
Det største udvalg findes på biblioteket i Metropol, men alle spillene kan bestilles på dit lokalbibliotek, spørg blot personalet.
Så sæt bare vand over til kaffen, og du kan gå på brætspils-café med familie eller venner derhjemme – kun ved brug af dit lånerkort.

Kilde: Hjørring Bibliotek