Fortuna Hjørring varmer op til pokalfinalen

Foto: Fortuna Hjørring.
Profilbillede
dato

Onsdag den 21. juni kl. 18:30 bliver der fløjtet op til finalen i Gjensidige Kvindepokalen på Aalborg Portland Park. Fortuna møder FC Nordsjælland, når der skal kæmpes om den pokal, Fortuna i 2022 hentede til Hjørring.

Allerede 6 timer inden kampstart i Aalborg begynder opvarmningen på Fortunas anlæg i Hjørring. Her samles fans og andre tilhængere til et arrangement med en lang række aktiviteter, der skal sikre den helt rigtige pokalstemning.

Det skal være en – forhåbentlig lang – kortege af busser med kampberedte fans og tilhængere, der midt-eftermiddag kører syd ud fra Hjørring. Efter at have forladt fan-zonen i Hjørring begiver alle sig på vej mod den helt store DBU-fan-zone ved Aalborg Portland park.

Når så pokalfinalen kl. 18:30 sættes i gang, er stemningen tæt på det højeste. Det skal være netop det rygstød, som fører Fortuna-holdet frem til at generobre den flotte pokal.

Alt dette får man, uden at tage penge op ad lommen!

Tilmelding til hele arrangementet kan ske via dette link


Kilde: Fortuna Hjørring
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook