Fortuna Hjørring skal tilbage på sporet på søndag mod AGF

Foto: Fortuna Hjørring // Jess M. Madsen.
Profilbillede
dato

Efter seneste weekends alvorlige afklapsning mod HB Køge i Gensidige Kvindeliga, er kravet til Fortunas ligahold, at det øjeblikkeligt vender tilbage på sporet, som sikrer holdet en topplacering i ligaens grundspil.
Her er turneringen gået ind i sidste halvdel, og der er seks kampe tilbage. 
Den første af dem spilles på Nord Energi Arena søndag kl. 13, hvor Fortuna tager imod AGF. 

På trods af et alvorligt 4-0-nederlag til HB Køge bevarede Fortuna ligaens andenplads og den skal altså konsolideres.
I øjeblikket er Fortuna 5 points efter HB Køge, som lørdag spiller mod Thy Thisted, der på tredjepladsen kun er 2 points efter Fortuna. 

Alt andet end sejr søndag kan nærmest minde om en katastrofe.
Oddsene er da også positive i Fortunas favør, da gæsterne fra AGF er ganske langt nede i rækken, hvor det kun er blevet til 7 point, hvilket rækker til en plads som nr. 7 – næstsidst.

Seneste indbyrdes opgør
Det meget unge AGF-hold har spillet nydeligt fodbold, men det kniber med at trænge igennem og afslutte.
Da Fortuna og AGF mødtes i Århus i sæsonens første kamp, blev det til en Fortuna-sejr på 5-2 efter en føring på 4-0 ved pausen.

Revanche og en opbakning til Støt Brysterne
Det sviende nederlag ønsker Fortuna ikke at have siddende på sig. Derfor kan tilskuerne på Nord Energi Arena forvente en aggressiv og underholdende kamp fra hjemmeholdets side.
Søndagens kamp benyttes i øvrigt til at markere spillernes indsats i relation til kampagnen Støt brysterne, der er organiseret af Kræftens bekæmpelse. 

Holdet stiller op i specielle trøjer (som ses på nedenstående billeder), som bortauktioneres dels via internettet dels på Nord Energi Arena på søndag.
Derudover, så er der også lotteri om en brunch for to på Café Uno på Springvandspladsen i Hjørring, hvor den heldige vinder også får selskab af to af Fortuna-spillerne.


(Foto: Fortuna Hjørring-spillere i Støt Brysterne-trøjer// Torben Vandsted)


(Foto: Fortuna Hjørring-spillere i Støt Brysterne-trøjer// Torben Vandsted)

Kilde: Torben Vandsted, Pressechef Fortuna Hjørring

Seneste på facebook