Fortuna Hjørring møder FC Nordsjælland i forpremiere til pokalfinalen

Mathilde Vistisen i aktion mod FCN (Foto: Fortuna Hjørring)
Profilbillede
dato

Når Fortuna søndag kl. 15 møder FC Nordsjælland på Nordenergi Arena i Hjørring i Gjensidige Kvindeliga, kan det opfattes som en generalprøve – oven i købet den første af to – op til årets pokalfinale. Så det er to hold, der er opsat på at prøve hinanden af og styrke formen, inden det afgørende slag i Gjensidige Kvindepokalen.

Anden forpremiere afvikles den 27. maj, hvor Fortuna skal på besøg i Farum.

Hvad angår ligaen er begge hold uden chance for topplacering. Dog skal Fortuna kæmpe for at konsolidere sin bronzeplads.

Det er første gang i år, de to hold har mulighed for at danne sig et indtryk af styrkeforholdet.

FC Nordsjælland befinder sig på ligaens 4. plads 8 points efter 3’eren Fortuna, der med 29 points er på bronzepladsen.

Op til søndagens kamp slap Fortuna fra seneste ligakamp ude mod HB Køge med uafgjort 0-0. FC Nordsjælland led nederlag til Brøndby.

Holdene har tradition for at præstere godt mod hinanden.

Hvad liga-opgøret angår kan holdene tage det forholdsvist afslappet, når det udelukkende er en bronzemedalje, der er i spil.

Med bedre resultater på det seneste og forspringet på 8 points bør Fortuna være favorit, men intet skal tages for givet. FC Nordsjælland har gennem tiden givet Fortuna ubehagelige overraskelser.

Dagens kamp kan derfor udelukkende bruges til at pudse formen af op til pokalfinalen den 21. juni kl. 18:30 på Aalborg Portland Park.

Kilde: Fortuna Hjørring
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook