Fortuna Hjørring: God træning og fine takter

Fortuna Hjørring - Vålerenga (Foto: Fortuna Hjørring)
dato

Det blev 0-0! Selv om det kan lyde trist, var der god underholdning i form af nydeligt spil fra begge hold, da Fortuna lørdag mødte det norske tophold Vålerenga i forsæsonens tredje træningskamp. 

Kampen var en manifestation i solidt forsvarsspil hos begge hold. Så skal det resultatgivende angrebsspil sættes på plads.

Hos Fortuna er den delvise forklaring, at tre spillere, der er udset til at være målmagerne er holdt ude, indtil de er kommet sig helt efter lettere skader.

Senest når det for alvor går løs – først i pokalturneringens kvartfinale mod Brøndby i København og så i slutspilspremieren den 1. april på hjemmebane mod FC Thy-ThistedQ – er Fortuna i højeste omdrejning.

Lørdagens kamp mod Vålerenga var for alvor med til at vise, hvor der endnu skarpere skal sættes ind i den næste forberedelsesperiode.

På søndag skal Fortuna på udebane for at møde Hamburger SV og den følgende søndag er det ude mod Kolding IF. Så rundes forberedelserne af på udebane mod AGF lørdag den 4. marts.

Kilde: Torben Vandsted // Fortuna Hjørring
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.