BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger flere fagligt motiverede og engagerede kollegaer til området for kreditor-opfølgning.
Vi har høje ambitioner for vores opgaveløsning hos Forsvarsministeriets Regnskabs-styrelse, så hvis du sætter en ære i at løse opgaverne korrekt, og samtidig er motiveret af udviklingsopgaver, er det måske dig vi søger?
Om os
Vores mål, at give den bedste kundeoplevelse til Forsvarets leverandører og indkøbere, og vi har en høj faglig stolthed inden for hele regnskabsområdet.
Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse i Hjørring er en stor arbejdsplads med i alt 240 medarbejdere. Du bliver en del af kreditorbogholderiet i indkøbssektionen, hvor vi er ca. 38 kollegaer. Vi er bredt sammensat, lige fra elever og studerende til kontoruddannede, bogholdere samt speciallister og generalister.
Arbejdsmiljøet er påvirket af høj faglighed og samarbejde. Vi har en bred vifte af færdigheder, som vi hele tiden ønsker at optimere. Vi lægger stor vægt på vores medarbejderes trivsel, udvikling, involvering og tilbyder en høj grad af fleksibilitet – en god work life balance.
Derudover tilbydes betalt frokostpause, kantineordning, motion i arbejdstiden, frugtordning, fleksible arbejdstider, og en mulighed for sociale aktiviteter gennem blandt andet idrætsforening.
Om stillingen
Indkøbssektionen varetager alle bogholderimæssige opgaver der relaterer sig til et indkøb i Forsvaret. Sektionen er opdelt i to teams med i alt 5 forskellige arbejdsfunktioner inden for kreditorprocessen.
Denne stilling indeholder en række spændende arbejdsopgaver, hvor de primære opgaver er relateret til opfølgning og afrapportering på kreditorområdet.
Inden for området arbejder vi kontinuerligt med kvalitet, automatisering og udvikling. Du har mulighed for en høj grad af medbestemmelse i forhold til de primære funktioner og arbejdsområder
Der vil også være rig mulighed for at bidrage med egen viden og erfaring og påvirke det daglige arbejde i sektionen.
Kontoret er under opbygning, du vil derfor få god mulighed for at være med til at forme dagligdagen og kulturen på kontoret.
Sammen med dine kollegaer bidrager du bl.a. til løsning af følgende opgaver:
- Opfølgning og sagsbehandling på kreditorer
- Opfølgning og behandling af diverse bilag
- Kreditorafstemninger
- Afrapportering inden for området til måneds- kvartals- og årsafslutninger
- Sagsbehandling af kreditnotaer og indbetalinger på kreditor
- Udvikling af arbejdsgange og processer inden for sagsområdet
- Besvarelse af skriftlige og mundtlige henvendeler fra leverandører og kunder
- Ad hoc opgaver
Via et veltilrettelagt onboarding program sørger vi for, at du får en grundig oplæring inden for området.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en regnskabsmæssig uddannelse og praktiske erfaringer inden for en regnskabs- eller bogholderifunktion. Har du en relevant kort eller mellemlang videregående uddannelse, for eksempel finansøkonom eller administrationsbachelor, eller en kontoruddannelse suppleret med akademifag inden for økonomi vil dette være at foretrække.
Derudover er det vigtigt, at du:
- Har nogle års erfaring inden for kreditorområdet
- Er rutineret bruger af Excel og MS Office pakken
- Er omhyggelig og har sans for kvalitet i opgaveløsningen.
- Er fleksibel og udviklingsorienteret og kan tænke nyt.
- Er engageret og har en positiv indstilling.
- Besidder viljen og evnen til at understøtte det gode samarbejde.
- Er serviceminded og er god til at kommunikere og dele din viden.
Som person, er du af natur struktureret og løsningsorienteret. Du er nysgerrig, og du tør tage ansvar. Du trives endvidere godt med at arbejde i teams.
Du planlægger dine opgaver, og du kommunikerer positivt og konstruktivt med både kollegaer og samarbejdspartnere.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK), og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomst).
Alt efter dine kvalifikationer og færdigheder, er der mulighed for forhandling af tillæg i forbindelse med ansættelsen.
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriets område, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele dit ansættelsesforhold.
Du har pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Teamleder Tina Lind Jensen, telefon 72 81 08 04, eller sektionschef Mette Ø. Petersen, telefon 72 81 09 20.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Sheeba Krause på telefon, 32 66 50 36.
Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis snarest og senest den 15. september 2023. Vi holder samtaler løbende. Vi vil bede dig om at søge via linket. For at komme i betragtning, bedes du vedhæfte din ansøgning, CV, uddannelsesbeviser mv.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS REGNSKABSSTYRELSE
Vi er én af seks styrelser under Forsvarsministeriet og holder til i Hjørring og beskæftiger mere end 240 medarbejdere, primært med civil baggrund. Vores virksomhed varetager og sikrer de samlede regnskabsmæssige opgaver i koncernen med alt fra betaling af regninger, bogføring og lønadministration, regnskabsaflæggelse og til styrkelse af koncernenes samlede kontrolmiljø.
Forsvaret er under udvikling, og her bidrager og understøtter vi den løbende forretningsmæssige udvikling i koncernen. Vi agerer sparringspartner og lægger vægt på at skabe værdi og sikkerhed i alt, hvad vi gør.
Vi arbejder fokuseret med risikovurderinger og kontrolmiljø, som vi rådgiver om over for øvrige styrelser og myndigheder inden for Forsvarsministeriets område.
Som arbejdsplads fokuserer vi på vores medarbejderes trivsel i forhold til blandt andet work-life-balance, fleksibilitet, kompetenceudvikling og medarbejderinvolvering. Vi har faglige miljøer og lægger vægt på videndeling på tværs, proces- og helhedsforståelse og en løbende implementering af automatiserede løsninger.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk og om Regnskabsstyrelsen på www.regnskabsstyrelsen.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse, Arsenalvej 55C, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185406&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5899851