Første spadestik til udvidelse af Håndværkernes Hus i Hjørring

Så går håndværkerne i gang! (Foto: Bent Vanggaard)
Profilbillede
dato

Tirsdag den 21. februar 2023  skete det, som alle brugerne og bestyrelsen for håndværkernes hus har set frem til længe.Håndværkertraditionen med første spadestik blev  overværet af repræsentanter fra sponsorer og brugerne i Håndværkernes Hus i alt omkring 50 interesserede personer. 

Spadestik blev foretaget af repræsentant for sponsorerne Peter Kældgaard, for husets brugere Inga Svendsen og Henning Lyng - husets advokat - Mogens Pahl Christensen og formanden John Klinkby. Efterfølgende var der socialt samvær i kantinen og rundvisning af huset.

Bestyrelsen for Håndværkernes Hus nedsatte i 2020 en arbejdsgruppe bestående af formand John Klinkby, Finn Madsen og Peter Lynge Kristensen

Arbejdsgruppens opgave var at skaffe udstillingsfaciliteter til Hjørring Tapeterne.


Første Spadestik til udvidelse af Håndværkernes Hus (Foto: Bent Vanggaard)

Mange ideer er blevet undersøgt og resultatet blev en tilbygning til Håndværkernes hus. Tilbygningen til huset har samtidig den fordel, at udstilling af Hjørring Tapeterne , der er lavet i huset,  også vil tiltrække et publikum, som også de øvrige aktiviteter i huset vil få gavn af.

Håndværkernes Hus er et arbejdende museum hvis formål er at virke til gensidig hjælp og inspiration, samt fremme og bevare de store og gode værdier i den danske håndværkerkultur, og samtidig  skabe et godt socialt miljø.

Det er lykkes for bestyrelsen med formand John Klinkby i front ,at få tilsagn fra sponsorer, således at arbejdet nu kan financieres og igangsættes .

Projektet er på 212 kvm og tegnet af arkitekt Per M Pedersen .Håndværkerne er valgt ud fra afholdt licitation hvor hovedentreprisen blev vundet af ILBRO TØMRER- OG MASKINSNEDKERI V/ John Leo  Jensen -  Projektets anlægssum er på 3,1 mil.kr. og byggeriet forventes klar til indflytning August 2023

Kilde: Bent Vanggaard
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook