Nordjyderne har nu endnu flere muligheder for at lade sig teste for COVID-19, da Falck har åbnet en række testcentre flere steder i Nordjylland, hvor det er muligt at lade sig teste med hurtigtest. Med en hurtigtest har man svaret på sin test inden for ganske kort tid.
Ved at Falck har øget deres kapacitet af hurtigtests, gør det lettere for borgerne at blive testet i deres lokalområde. Med regeringens genåbningsplan er efterspørgslen på testmuligheder steget, da flere borgere ønsker at komme ud i samfundet igen.
I sammenhæng med den øgede kapacitet, kan Falck nu tilbyde flere åbningsdage, som især kommer de mindre byer til gavn, som førhen kun har haft mulighed for at lade sig teste et par gange om ugen.
Et af de nyåbnede testcentre er et helt nyt testcenter i Hjørring. Testcenteret ligger på Farøvej 1E, 9800 Hjørring, og har åbent fra mandag til fredag kl. 06.00 til 23.30 og i weekenden fra kl. 08.00 til 20.00. Da testen er gratis, behøver du ikke at bestille tid til en test, men bare møde op når det passer dig. Testen kan bruges, hvis du skal bruge coronapas i forbindelse med genåbningen.
Mød gerne op i god tid før lukketid, da køen kan lukke 30 minutter før lukketid, og ved travlhed kan køen lukke endnu tidligere.
Når du møder på til test, så er det vigtigt at medbringe mobiltelefon, hvor testsvaret skal sendes til, brug mundbind, medbring dit sundhedskort og husk at holde afstand til hinanden i køen.