Flagdag for Danmarks udsendte 5. september 2023

dato

Hjørring Kommune ønsker i anledning af flagdagen den 5. september at markere samt udtrykke anerkendelse og respekt for den indsats Danmarks udsendte har ydet og fortsat yder i konfliktområder over hele verden.

Alle der har været eller fortsat er udsendt, har ydet en professionel og særlig indsats for fællesskabet og Danmark. Hjørring Kommune vil derfor gerne invitere dig som nuværende eller tidligere udsendt og dine nærmeste til at deltage i en markering af flagdagen. En personlig invitation er også udsendt til alle veteraner i Hjørring Kommune.


Program

Hjørring Kommune vil derfor gerne invitere dig som nuværende eller tidligere udsendt og dine nærmeste til at deltage i en markering af flagdagen. En personlig invitation er på vej ud til alle veteraner i Hjørring Kommune.


Kl. 7.50: Marineforeningen står for flaghejsning og morgenbrød i Marinestuen på Karolinesvej 54. Alle er velkomne, man behøver ikke at have tilknytning til forsvaret eller andre dele af det officielle Danmark.


Kl. 9.30: Hjørring Kaserne afholder flagdagsarrangement for ansatte på kasernen. Tale v. Borgmester Søren Smalbro.


Kl. 16.45: Mødes v/Sct. Catharinæ Kirke


Kl. 17.00: Gudstjeneste i Sct. Catharinæ Kirke v. Provst Niels Christian Scheel Lassen. Faner er velkomne. Hvis en organisation ønsker at bære fane ind i kirken, møder man op i våbenhuset senest 16.50. Gudstjenesten varer ca. 45 minutter.


Kl. 18.00: Ankomst v/flagstang ved Rådhuset. Markering med tale fra Garnisonskommandant Thomas Knudsen. Fællessang: ”I Danmark er jeg født” akkompagneret af elever fra Hjørring Musiske Skole.


Kl. 18.15: Kommunen er vært ved let aftensmad i Rådhusets kantine. Tale v. Borgmester Søren Smalbro. Vi håber meget du og din familie ønsker at deltage i spisningen på Rådhuset. Husk at tilmelde jer spisningen senest den 31. august kl. 12.00 på mail gitte.thomsen@hjoerring.dk


Veteraner opfordres til - på dagen - at bære de ordner og medaljer, de har fået i forbindelse med udsendelse og tjeneste for Danmark. Vi håber, at du og mange andre har lyst til og mulighed for, at vi i fællesskab kan markere dagen.



http://hjoerring.dk/nyt-og-presse/nyheder/2023/aug/flagdag-for-danmarks-udsendte

Kilde: Hjørring Kommune

Seneste på facebook