Fjerrenseriet: Den bedste vare til den bedste pris

Bløde boligtekstiler i Østergade
Profilbillede
dato

Det lyder måske som noget med fjerkræ og det er det egentligt også. Nærmere bestemt bløde boligtekstiler som dyner, puder, sengelinned, gardiner og så senge. Claus Penderup, 58 år, er indehaver af Fjerrenseriet i Hjørring og har været i butikken siden 1982.

”Jeg startede i lære i 1982, og er efterfølgende uddannet på Tysklands største fjer/dunfabrik. Derudover har jeg en merkonomuddannelse i butiksdrift,” fortæller Claus Penderup.

Han er meget bevidst om, at det er den faglige fundering, der er grundlaget for Fjerrenseriets succes.

”Vi nørder”, siger Claus Penderup med et skævt smil og forsætter: ”Vi sætter en stor ære i at have udvidet varekendskab, så vi sikrer, at kunden altid får den bedste vare til bedste pris. Derudover lægger vi vægt på at have et professionelt og fagligt velfunderet personale, der altid kan give kunden den bedste ekspedition. Faglighed og ærlighed er to grundsten.”

Og det kræver en indsats at være på forkant fagligt, så de kan yde det optimale for kunderne.

”Det er jo ikke givet kunderne vælger os, så når de gør, må det være fordi vi finder de rigtige varer til den rigtige pris,” siger Claus Penderup. 

Man kan kalde det godt købmandskab, men Claus Penderup forklarer, hvad der inspirerer ham på følgende måde.

”Hele processen med at tage de indledende beslutninger om køb, antal, kvaliteter, markedsføring etc., og så se, at det hele til slut går op i en højere enhed, er virkelig inspirerende for mig og min kone, der er en uvurderlig del af butikkens succes.”

Foto: Claus & hans Kone

En del af den højere enhed ligger også i hvordan personalet fungerer sammen og også her har de fundet opskriften hos Fjerrenseriet.

”Vi har et team, der passer utrolig godt sammen, og som er bredt sammensat rent aldersmæssigt. Det spænder fra 20 til knap 60 år. Derudover har vi en god og jovial tone medarbejderne imellem, og der er altid plads til en god gang humor. Personalet er rigtig gode til at bakke hinanden op, og det må være et tegn på, at de trives,” siger Claus Penderup.

Fjerrenseriet, der i dag ligger i Hjørring, blev startet af Claus Penderups forældre, Birgit og Finn Penderup, i 1959 i deres kælder i Bjergby.

Til at starte med rensede og producerede de dyner og puder. Det foregik om natten, da Finn Penderup stadigt skulle passe sit job som dekoratør hos herreekviperingshandler Carstens i Hjørring. Allerede i oktober 1959 havde Finn Penderup dog valgt at opsige sit job og åbne egen butik på Østergade 37 i Hjørring. 

Efter to flytninger og adskillige ombygninger kunne Claus Penderup overtage butikken i 1994, der nu lå på den adresse, hvor den også ligger i dag Østergade 24.

foto: Facaden til Fjerrenseriet 

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Claus Penderup /Fjerrenseriet

Seneste på facebook