Fire turistforeninger skaber deres eget samarbejde

Foto: Redaktionen. Et nyt samarbejde er blevet skabt.
Profilbillede
dato

Turistsamarbejdet Toppen af Danmark har mistet fire turistforeninger i Hjørring Kommune, fordi de fire foreninger hellere vil styrke deres interne samarbejde, og de har derfor samlet sig i Destination Vestkysten. 

Det er de fire foreninger Løkken.dk, Lønstrup Turistforening, Hirtshals Turisme og Tversted Borger- og Turistforening, der er trådt ud af samarbejdet og nu samler sig under Destination Vestkysten i stedet. Det sker, ifølge Vendelbo Posten, fordi man gerne vil styrke de samarbejder, der allerede eksisterer på tværs af disse byer.

Destination Vestkysten er stærke på online fronten, og det betyder ifølge avisen en hel del. Der har desuden været forskellige interesser i det tidligere samarbejde, som er gået i hver deres retning, og derfor er beslutningen blevet taget. 

Toppen af Danmark vil fortsætte deres igangværende arbejde med blandt andet at lave en booking platform til overnatning til de resterende turistforeninger, selvom de fire turistforeninger er trådt ud af samarbejdet. 

Hos Destination Vestkysten er man glade for, at kunne styrke samarbejdet med de nye turistforeninger, og det gør blot, at de lokale turistbureauer nu står endnu stærkere, mener direktør for Destination Vestkysten, Peter Krusborg. 

Der vil i den kommende tid ske forskellige tiltag for de fire turistforeninger, som skal indføre dem i det nye samarbejde og forhåbentlig arbejde sig tættere på noget af det, turistforeningerne håber på at få ud af det nye samarbejde.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook