Fan af faglitteratur? Hør om den nyeste faglitteratur på Hjørring Bibliotek

Foto: Hjørring Bibliotek . Bibliotekarerne Bo Gerner Nielsen, Kirsten Gundersen, og Martin Jørgensen giver deres anbefalinger på en række faglitterære bøger.
Profilbillede
dato

Hvad rører sig inden for faglitteraturen? Hvilke nye, spændende eller sjove titler skal du holde øje med?

Hjørring Bibliotek inviterer til bogcafé onsdag den 8. februar kl. 16. Her vil de tre erfarne bibliotekarer Kirsten Gundersen, Bo Gerner Nielsen og Martin Jørgensen giver deres bud på årets mest interessante faglitteratur inden for alverdens emner.

Bl.a. præsenterer de Annette K. Nielsens ”Med på en lytter” – en bog om, hvordan niveauet af lyd er stigende overalt i vores verden, hvordan det påvirker os, og hvordan vi får en større forståelse af, hvordan man lytter opmærksomt.

En anden titel er bogen ”Lyset fra Bohr: den nyeste forskning fra Niels Bohr Instituttet”. Her kommer du på rundtur på Niels Bohr Instituttet, hvor en række forskere fortæller, både fagligt og personligt, om deres helt specifikke områder.

Du møder de fremmeste forskere, som undersøger emner som galaksers afstande, iskerneboringer og ekspeditioner til Mars. 

Det er gratis at deltage i arrangementet og kræver ikke tilmelding.

Kilde: Hjørring Bibliotek
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook