BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at arbejde med byggeri og udvikling i det åbne land ?
Nu har du muligheden for at blive en del af Team Plan, som både er et ungt, kreativt og fagligt stærkt team. Vi har brug for dig, som har en stærk faglig profil, og som har lyst til at arbejde med enkeltsager.
Om os
I Team Plan har vi en bred faglighed indenfor den fysiske planlægning. Vi er 10 personer i teamet, der arbejder med kommune- og lokalplanlægning, landzoneadministration, udviklingsopgaver, matrikulære sager, kommuneplan revision, arkitektur, miljøvurderinger, detailhandel, bygningsbevaring og kulturmiljøer, campingreglement m.m. Der er stor variation i vores opgaver, som løses i tæt samarbejde med kolleger, borgere, Byråd, virksomheder samt lokale foreninger og aktører.
Dine opgaver
Du skal indgå i et fagligt ”Tre-kløver”, som løser enkeltsager indenfor landzoneadministration, matrikulære sager/udstykningskontrol, håndtering af tinglysningssager, påtegning af servitutter (§42), campingreglement, bygge- og beskyttelseslinjer, dispensationer fra lokalplaner, borgerhenvendelser og henvendelser om ejendomsavancebeskatning. Dine opgaver vil ligge indenfor de nævnte enkeltsager – bredt set.
Det er en fordel, hvis du har høj faglighed og erfaring med ovennævnte enkeltsager. Hvis du er knap så erfaren, vil der være oplæring og sparring at hente hos dine kolleger, som du arbejder tæt sammen med om opgaverne.
Indflydelse, fællesskab og udvikling
Team Plan er en del af Kultur-, Teknik- og Miljøområdet. Vi er organiseret i teams, så medarbejdere har størst mulig indflydelse på eget arbejdsliv. Opgaverne bliver løst i et tæt fagligt fællesskab, ligesom samarbejde på tværs af teams prioriteres højt. Vi har et arbejdsmiljø, som er præget af humor, hjælpsomhed og faglig diskussion. Vi vægter det sociale sammenhold i både teamet og på tværs af Kultur-, Teknik- og Miljøområdet højt.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har en baggrund som landinspektør, ingeniør, matrikel tekniker - eller en anden relevant uddannelse.
- Har kendskab til fast ejendom og fysisk planlægning.
- Er god til samarbejde om at finde de gode løsninger.
- Er god til at kommunikere og samarbejde med borgere, virksomheder, bygherrer, foreninger m.v.
- Kan arbejde selvstændigt, skabe overblik og holde mange bolde i luften.
- Kan arbejde struktureret og være god til at anvende digitale værktøjer.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Vi har 37 timers arbejdsuge med fleksibel arbejdstid. Du får god mulighed for at tilrettelægge en fleksibel arbejdsuge med 1-2 hjemmearbejdsdage om ugen. Vi holder til på rådhuset i Hjørring, og der er motorvej og gode togforbindelser med kort afstand til rådhuset. Vi har en god kantine med et bredt udvalg med fokus på bæredygtighed.
Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.
Hvis du ønsker yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Anette Størup på tlf. 72 33 67 32, Ulrik Osinga Pedersen på tlf. 72 33 67 85 eller teamleder Michael Hammer på tlf. 72 33 65 44.
Ansøgningsfrist den 15. september 2024
Samtaler forventes afholdt den 20., 23. og 25. september 2024
Ansættelse den 1. november 2024
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hjørring Kommune, Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6099422