Søger du en udfordrende rolle, hvor du i samarbejde med Servicecenterets sektionschefer støtter Servicecenterets medarbejdere i opgaveløsning og prioritering? Kan du sætte retning, skabe et stærkt fagligt miljø og vil du medvirke til udvikling af Etablissement- og Terrænkommandoens Servicecenter?
Så er du måske vores nye kollega i SC1 sektion Front Office.
Om os
Velkommen til Servicecenteret.
Vores vision er, det skal være nemt at være kunde ved Etablissement- og Terrænkommandoen.
Servicecenteret er ”single point of contact” for Forsvarets brugere, når der er behov for anvendelse af Etablissement- og Terrænkommandoens faciliteter. Vi har en bred opgaveportefølje med høj faglighed og er organiseret i tre sektioner:
• SC1 Front Office er den primære indgang for Forsvarets brugere. Her varetages booking og koordinering af alle faciliteter, herunder hotelindkvartering, mødelokaler, undervisningsfaciliteter og skydebaner. Sektionen administrerer desuden tjeneste- og lejeboliger, sagsbehandling af anmodning om civil droneaktivitet ved Forsvarets etablissementer samt håndterer Forsvarets centrale omstilling.
• SC2 Backoffice varetager koordinering af kursusadministration, større øvelser og aktiviteter i forsvaret. Her planlægges og udformes lejekontrakter til eksterne arrangementer, samt til interne indkvarteringslejemål på kasernerne. Backoffice varetager ligeledes booking af terræner samt sikring af lovgivningen i brugen af skydebaner. Sektionen håndterer administration, afregning, IT-understøttelse/udvikling og har en understøttende funktion til Front Office.
• SC3 Betalinger administrerer Forsvarets lejekontrakter, ind- og udleje af bygninger, arealer og boliger samt forsyningsudgifter. Sektionen håndterer indkøbsrekvisitioner og yder støtte til andre afdelinger med indkøb til blandt andet kantinedrift og rengøring.
Servicecenteret har et stærkt arbejdsmiljø, en uformel tone og fokus på trivsel og samarbejde.
Vi er 44 kolleger, der sidder sammen i et åbent kontorlandskab og arbejder tæt på tværs af sektioner med daglig sparring på tværs af sektioner og teams, da mange af vores opgaver hænger sammen på en eller anden måde. Vi tilbyder et rigtig godt arbejdsmiljø, en fri tone og en arbejdsplads med stort fokus på trivsel og arbejdsglæde for både den enkelte medarbejder men også som et samlet Servicecenter.
Vi har fleksible arbejdsforhold, hvor du selv kan være med til, at bestemme din arbejdstid inden for Servicecenterets rammer. Vi mener det er vigtigt, at understøtte en god balance imellem dit arbejdsliv og dit privatliv. Hos os kan du udvikle dig i dit eget tempo.
Om stillingen
Som faglig koordinator vil du bistå sektionschefen i styring og koordinering af sektionens opgaver og sikre, at vores tre sektioner arbejder sammen om at løse tværgående opgaver med Forsvarets brugere i fokus.
Din rolle er afgørende for at sikre effektivitet, ressource optimering og samarbejde på tværs imellem Servicecenterets tre sektioner. Du er både en del af driften og bidrager til at udvikle måden, vi arbejder på.
Servicecentret har en meget stor berøringsflade i forsvaret samt med eksterne samarbejdspartnere, hvorfor det er vigtigt at du effektivt kan danne relationer.
Servicecentret har åbent 24/7 365 dage om året. Uden for Servicecenteret åbningstid skiftes vores medarbejdere til at håndtere de akutte henvendelser til Ejendomsstyrelsen. Vagtordningen træder i kræft når Servicecenteret lukker og frem til kl. 24.00. Vagten er en rådighedsvagt, som kan håndteres i eget hjem, og du kan forvente en vagt hver 4. uge.
Som Fagligt koordinerende i SC1 Front Office får du en central rolle i at understøtte sektionen og sikre en stærk faglig koordinering. Du er både en del af driften og bidrager til at udvikle måden, vi arbejder på.
Dine opgaver vil blandt andet bestå i at:
• Sikre koordinering og prioritering af sektionens opgaver, så ressourcer og indsats anvendes bedst muligt.
• Indgå engageret i driften herunder deltage i både A-rul og vagtordning for at bidrage til løsning af sektionens samlede opgaveportefølje og bevare tæt føling med aktiviteterne i sektionen og Servicecenteret som helhed.
• Bidrage til sektionens fortsatte udvikling og sikre ensartethed i kommunikationen – både skriftligt og mundtligt – samt understøtte dokumentation i Workzone.
• Være sparringspartner og stedfortræder, herunder deltage i møder og repræsentere sektionen samt organisationen på tværs.
• Arbejde udviklingsorienteret med at optimere, beskrive og vedligeholde sektionens processer, retningslinjer og vejledninger med fokus på den operationelle drift og helheden i opgaveløsningen.
• Deltage i og på sigt lede opgaveteams, hvor du understøtter tværgående samarbejde og skaber sammenhæng i opgaveløsningen.
• Bidrage aktivt til den digitale udvikling på tværs af sektionens samlede opgaveportefølje, herunder udvikle og lede projekter i samarbejde med sektionens øvrige medarbejdere.
• Udvikle og implementere styringsværktøjer til prioritering, ressource anvendelse og opfølgning, med fokus på en klar og anvendelig struktur.
Om dig
Vi forestiller os, du har en kontoruddannelse gerne inden for offentlig administration. Du kan også have en anden administrativ baggrund med erfaring fra lignende stilling.
Du har i hvert fald en stor interesse at koordinere, strukturere og optimere sektionens opgaveløsning. Du skal kunne tænke i helheder og også kunne sætte dig selv i baggrunden når opgaveløsningen kræver det.
Kendskab til Forsvarsministeriets område, og eventuelt til Etablissement- og Terrænkommandoens Servicecenter er at foretrække, men det er ikke et krav for stillingen – Det du ikke har erfaring med, vil vi sørge for at introducere dig til.
Vi lægger vægt på, at du som person kan nikke genkendende til følgende:
• Motiveres af at skabe værdi for brugerne gennem kvalitet, professionalisme og en sammenhængende opgaveløsning.
• Arbejder struktureret og detalje orienteret, samtidig med at du kan bevare overblikket i en travl hverdag.
• Har gode samarbejdsevner og kan skabe gode relationer på tværs af teams, funktioner og organisationen.
• Trives i rollen som koordinerende kraft og bidrager naturligt til at skabe retning og fremdrift.
• Er dygtig til at understøtte, at sektionen kommer i mål som et samlet hold, og motiveres af at skabe resultater sammen med andre.
• Har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner og formidler klart og præcist.
• Er interesseret i at tage ansvar, træde ind som stedfortræder og repræsentere sektionen med sikkerhed og troværdighed.
• Har fokus forbedringer, der forbedrer driften, fremmer samarbejdet og bidrager til sektionens samlede resultater.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Afhængigt af dine kvalifikationer og færdigheder, er der mulighed for forhandling af tillæg.
Arbejdsstedet er i Hjørring.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionschef for SC1 Front Office, Lotte Hedegaard-Andersen, på telefon 72 81 39 78 eller mail fes-chsc1@mil.dk.
Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen, kan du kontakte HR-konsulent Cindy Møller Larsen ved Personelkommandoen på telefon 3266 5187.
Ansøgningsfristen er den 14. november 2025. Samtaler afholdes fredag den 21. november 2025. Stillingen besættes hurtigst muligt. Send gerne din ansøgning allerede i dag – vi ser frem til at høre fra dig.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev samt eventuelt anden relevant dokumentation. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Etablissement – og Terrænkommandoen
Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.
Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.
Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.
• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Hjørring Kaserne, Arsenalvej, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e808a240-fc62-4ed6-bf29-de8163a4ec33