Faglig koordinator til Jobcenter Hjørring – bliv en del af Ungegarantien

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Brænder du for at understøtte beskæftigelsesmedarbejdernes opgave med at bringe unge i alderen 15 – 29 år i job eller uddannelse? Har du troen på, at alle unge mennesker, også udsatte, har en plads på arbejdsmarkedet? Ser du muligheder i Hjørring kommunes ungestrategi ? Så er det måske dig vi søger?
 

Hvem er vi?
Unge og uddannelsesafdelingen består af 4 teams med beskæftigelsesmedarbejdere, uddannelses- og erhvervsvejledere, en ungeindgang med ungeguides og vejledningscafe, og IPS-konsulenter.  Vi arbejder tæt sammen omkring de unge, hvorfor du vil opleve at dine opgaver kan have en gren til alle teams, da vi har en helhedsorienteret og tværfaglig tilgang til sagsbehandlingen.


Om jobbet:
Som faglig koordinator vil du have en afvekslende og uforudsigelig hverdag, hvor du dagligt jonglerer med mange forskellige bolde. Din primære opgave vil være at indgå i tæt samarbejde med ledelse og medarbejdere om faglig udvikling af afdelingen til gavn for de unge, så de kommer i job og uddannelse.


Hvad bliver din opgave?

  • Sagssparring, både planlagte og ad hoc sparringer ved skrivebordet. Der gives blandt andet sparring indenfor Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats, overgangen fra barn til voksen, udslusning til uddannelse, herunder også til FGU og STU og udslusning til arbejdsmarkedet. 
  • At udarbejde, ajourføre og formidle arbejdsgange og lovgivning.
  • At være ajour med lovgivningen, herunder at læse og omsætte vejledninger, praksisundersøgelser, principafgørelser mv. til daglig praksis.
  • At medvirke til oplæring og undervisning af afdelingens medarbejdere.
  • At omsætte og understøtte ledelsesmæssige beslutninger, redskaber og metoder til daglig praksis til gavn for borgerne, medarbejderne og ledelsen.
  • At understøtte den databaserede ledelse og nå de fastsatte mål
  • At udarbejde ledelsestilsyn
  • At have et koordineret samarbejde med afdelingens øvrige 3 faglige koordinatorer og andre samarbejdspartnere i og uden for Jobcentret, for eksempel på familieområdet og Ydelseskontoret.


Hvem er du?
Vi søger en person, der er:
  • Uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • Har indgående kendskab til fx beskæftigelseslovgivningen, uddannelsesområdet, overgangen fra barn til voksen
  • Har lyst til at fordybe sig i lovgivningen og omsætte denne til daglig praksis.  
  • Ser en værdi i at samarbejde på tværs med andre afdelinger i jobcentret og eksterne samarbejdspartnere.
  • Fremstår som fagligt sikker og er tydelig i kommunikation
  • Arbejder struktureret og systematisk
  • Har teknisk snilde og ser fordelene ved digitalisering
  • Tør tænkte kreativt, tage et ansvar og træffe en beslutning.
  • Har et godt humør, udviser fleksibilitet og omstillingsparathed i en hverdag, hvor to dage sjældent er ens.
     
Hvad får du til gengæld?
Vi kan byde dig velkommen til en dynamisk og udviklingsorienteret afdeling, som arbejder målrettet med Hjørring kommunes Ungestrategi. Du bliver en del af et team med et uformelt og humoristisk arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på sparring, dialog og kvalitet.


Praktisk information:
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Dorthe Gaardbo på tlf. 4122 6208 eller faglig koordinator Peter Ladefoged Andersen på tlf. 4122 6175.

Ansøgningsfrist torsdag den 15. februar 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 27. februar 2024. 

Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.


Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Hjørring Kommune, Sct. Knuds Park 6, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5983534

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook