Faglig Koordinator til Bosætnings- og integrationsteamet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


I Jobcenter Hjørrings Integrationsindsats møder vi vores udenlandske borgere i øjenhøjde og med fokus på job fra 1. samtale. Effekten taler for sig selv: 75 pct. af de ukrainske flygtninge er i job, mens det tilsvarende tal for andre nationaliteter er +55pct. (for kvinder +45pct).

Det kræver et højt fagligt niveau at opretholde og øge disse resultater og til at hjælpe med dette, har vi brug for den helt rette person som faglig koordinator – du får mulighed for at være en af hovedpersonerne til at få flest mulige udlændinge i job eller uddannelse. Samtidig bliver du en del af et velfungerende team, hvor der udover kerneopgaven er fokus på, at alle trives og udvikler sig i sit job.

Hemmeligheden ved vores høje jobeffekt er, at vi møder borgerne i øjenhøjde og altid tager udgangspunkt i deres aktuelle situation. Vi involverer gennem empowerment borgerne i at sammensætte deres egen jobrettede indsats. For målet er altid klart: Det handler om job (eller evt. uddannelse).

Du får en alsidig og spændende arbejdsdag, hvor du i tæt samarbejde med ledelsen er med til at sætte retningen og standarten for det faglige niveau – medarbejderne har i forvejen et højt fagligt niveau og det forventes at det opretholdes og styrkes. Som faglig koordinator kommer du til at løse mange forskellige opgaver. Eksempler på opgaver vil være fortolkning af lovgivning, så det er tydeligt for kollegaerne hvor stort et mulighedsrum de kan operere indenfor. Du kommer til at arbejde med alt fra Danskuddannelsesloven, LAB, LAS og integrationsloven.  

Du vil opleve en anerkendende ledelse og gode muligheder for at udvikle dig gennem din opgaveløsning. Vi gør meget ud af onboarding gennem et introduktionsprogram, så du er klar til at komme i gang.


Det er vores forventning at du:

  • Kan fortolke og undervise i ny lovgivning.
  • Er fagligt velfunderet og har flere års erfaring med at hjælpe udenlandske borgere i job.
  • Har gennemgående kendskab til LAS og LAB, integrationsloven og Danskuddannelsesloven.
  • Kan varetage intern revision/ledelsestilsyn.
  • Kan udarbejde, udvikle og undervise i nye sags- og arbejdsgange.
  • Kan bistå medarbejdere med behandling af klagesager, indgå i samarbejde med afdelingens faglige koordinator, teamledere og afdelingsleder
  • Løbende udvikler og nytænker i forhold til beskæftigelsesområdet i tæt tværfagligt samarbejde med arbejdsmarkedsområdets øvrige faglige koordinator.
  • Er uddannet socialrådgiver, socialformilder, eller har anden relevant uddannelse/erfaring.
  • Har mange års erfaring som beskæftigelsesmedarbejder/sagsbehandler.
  • Kan arbejde systematisk og selvstændigt.
  • Er god til at se sammenhænge og tænke i helheder.
  • Er handlekraftig og tydelig i din kommunikation og formidling.
  • Har gode samarbejdsevner og du er lydhør.
  • Har overblik og er fleksibel i en omskiftelig og til tider turbulent hverdag.
  • Kan og vil bidrage til et rart og konstruktivt arbejdsmiljø - du ser tværfagligt samarbejde både internt og eksternt som en naturlig del af din arbejdsdag.
  • Tror på, at alle borgere har ressourcer, der kan udvikles og anvendes i forhold til arbejdsmarkedet.

Da du bliver en del af et velfungerende team, forventer vi også, at du har et godt humør og kan bidrage til en fri og uhøjtidelig tone. Samtidig har vi naturligvis en klar forventning om, at du kan og vil bidrage til den fælles opgaveløsning i teamet.

Vi er meget lydhøre over for nye ideer og forslag og er også klar til forandringer, hvis de giver mening for vores indsats.


Formalia
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Michael Andersen på tlf. nummer 4122 6914.

Ansøgningsfrist: 1. marts 2024
Jobsamtaler: 8. marts 2024

Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hjørring Kommune, Sct. Knuds Park 6, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6000936

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook