Et akvariums forunderlige, farverige univers

Foto: Privat . Foto: Her svømmer den smukkest fisk hos Lunds Dyrehandel.
Profilbillede
dato

Aino Lund Jensen, ejeren af Lunds Dyrehandel i Hjørring, har sine meningers mod, hendes værdier er bæredygtige, og hun har særligt fokus på, hvordan fisk i et akvarie skaber et særligt rum, der giver folk mulighed for at stresse af.

Lunds Dyrehandel har et særligt fokus på fisk og gnavere, og det er ikke en tilfældighed, for det var også Aino Lunds fokus, da hun gik på dyrepasseruddannnelsen, og da hun senere etablerede sin butik i 2017 efter alle kunstens regler og med fødevarestyrelsens meget fine godkendelse af stedet.

Hun fortæller, at reglerne for at etablere dyrehandel er skrappe, men nødvendige, for på den måde garanterer man netop dyrenes velfærd.

"De dyr jeg har i butikken er nok særligt forkælede," fortæller Aino og fortsætter:

“Og det er særligt vores gnavere der bliver forkælet. Der bliver nusset godt om dem, og de er faktisk alle håndtamme.

"Det gør, at folk, hvis de køber en gnaver hos os, ofte bliver utroligt knyttet til dyret. Et kæledyr er jo ens gode ven, og derfor skal dyret have særligt optimale betingelser."


Foto: Privat // Aino Lund Jensen etablerede den succesrige Lunds Dyrehandel i 2017 og hun mener, at vi alle har ansvar for at passe godt på naturen.

"I dag ændrer naturen sig, vi har faktisk ikke meget vild natur tilbage," fortæller Aino Lund og uddyber:

"Hvis jeg kan bidrage til at gøre en forskel, således at folk får et stykke natur ind i hjemmet i form af et akvarie, jamen så kan det også være at folk forstår den vilde natur bedre."

"At folk forstår at vi skal tage vare på miljøet i hav, skov, sø og å, og at vi helt generelt passer godt på naturen."

Aino Lund Jensen fortæller om det bidrag, hun med sin butik, står for i lokalområdet:

"Jeg er ude på bosteder eller skoler for at sætte akvarier op, og der oplever at børn, såvel som voksne, stresser af foran et akvarium, både temperament og indlæring bliver roligere og bedre, når man har siddet foran et akvarium."

“I Lunds Dyrehandel er vi særligt gode til at tilpasse vandmiljøet til fiskene, om det så handler om fersk- eller saltvandsfisk eller sæsonfisk til en havedam. Vi tester vandet, før vi sætter fisk fri i dam eller akvarie. Det er vores hjemmebane og store ekspertise," slutter Aino Lund Jensen af.

Du kan læse meget mere om Lunds Dyrehandel på deres hjemmeside her eller besøge butikken på Frederikshavnsvej 76D. 

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Lunds Dyrehandel

Seneste på facebook