Virksomheden Eskofot starter en produktion i Hjørring i 1974 på Læsøvej, og det blev hurtigt en omfattende virksomhed med eksport til hele verden.
I 1979 starter Elektronikfirmaet Eskofot produktion i Skagen. Eskofot fremstillede revolutionerende nye dagslyskameraer, og Eskofot har satset på højtudviklet maskineri inden for den genre, der en sammensmeltning af fotografi og reproteknik. Eskofot blev hurtigt en omfattende virksomhed med eksport til hele verden. Men i 2006, efter 27 år, stod at læse i Nordjyske, at Esko Production lukker. Længe havde det været frygtet. Men nu var det en realitet. 41 medarbejdere på Esko Production i Hjørring mistede deres job. Eskofot var tidligere en af de helt store virksomheder med 600 ansatte i Hjørring og Skagen. Nu var den sidste rest - Esko Production på Læsøvej ved at lukke.
Den 20/6 2006 var der møder mellem ledelse, medarbejdere og fagforeningerne. Endnu var der ikke delt fyresedler ud, og der var heller ikke fastsat en dato, skriver avisen, men medarbejderne var blevet orienteret om lukningen. -
“Jeg kan bekræfte, at virksomheden skal lukkes. Det er vist ikke længere nogen hemmelighed”, siger brancheformand hos 3F, Carsten Andersen.
Hverken han, medarbejdere eller ledelse ønsker dog at udtale sig om baggrunden. - “Vi er blevet pålagt tavshedspligt i den her fase”, siger fabrikschef, Kristian Pejstrup.
Foto: Arkiv.dk // Produktionen hos Eskofot
Faktum er det imidlertidig, at Esko Production, der udviklede og fremstillede maskiner til den grafiske branche, blev købt 28. april 2006 af den amerikanske konkurrent, ECRM, efter at virksomheden i lang tid havde været sat til salg af den tidligere ejer, Lego selskabet, Kirkbi.
På grund af vigende efterspørgsel efter maskiner, blev produktionen tilpasset i februar 2006, hvor Esko Production fyrede syv medarbejdere. I forbindelse med ECRMs overtagelse, sagde Kristian Pejsrup: - “Da de ikke har produkter helt som vores, så passer vi ind i en niche i ECRM.”.
Amerikanerne har da også aflagt Hjørring-virksomheden flere besøg siden overtagelsen. Her gav de udtryk for, at produktionen var god og sund. Alligevel passer virksomheden altså ikke ind i de fremtidige strategier.
Foto: Arkiv.dk // Eskofot set fra oven
I Eskofots storhedstid var der over 600 ansatte i Hjørring og Skagen. Flere af medarbejderne har da også været ansat i både 30 og 25 år. - “Det er meget dygtige og stabile medarbejdere, som jeg er sikker på vil være attraktive for andre virksomheder, dog er der ikke de store muligheder indenfor den samme branche heroppe”, siger Carsten Andersen fra fagforbundet 3F. Han understreger, at ingen endnu har fået en fyreseddel. Men fagforeningen står klar til at køre et særligt beredskab i stilling - “Det er vi jo ved at have en vis træning i”, konstaterer Carsten Andersen .