BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I 2018 er Nordjyske Bank fusioneret med Ringkjøbing Landbobank med formålet om at skabe en af Danmarks mest effektive banker med et solidt kapitalgrundlag, stærke produkter og med kompetente og handlekraftige medarbejdere, som kan leve op til kundernes ønsker og krav om ydelser indenfor privat- og erhvervsrådgivning.
Bankens succes har grundlag i loyale, gode kunder fra lokalsamfundet samt erhvervs- og foreningslivet, som betror banken deres økonomi, ønsker og drømme. I alt er der cirka 650 medarbejdere, som tilbyder finansielle ydelser og kompetent rådgivning til alle bankens kunder. Rådgivningen har fokus på dybde- og krydssalg med prioritering af investering, bolig og pension.
I Nordjyske Bank er det rådgivningen af kunden, som er i fokus, hvilket gør, at banken i langt mindre grad fokuserer på vækst i antallet af kunder. Man vil derfor som kunde i Nordjyske Bank opleve en bank, hvis fokus er at komme endnu tættere på kunden gennem et massivt fokus på rådgivning. Rådgivning og vedligehold af nuværende kunder optager således 75-80 procent af rådgiverens tid.
Til at styrke teamet i Hjørring søges der nu en erhvervsrådgiver.
Øg din markedsværdi – Spil i ”superligaen” – Lær af de bedste i branchen
Du er skarp og ønsker fortsat at skabe stærke og tætte kunderelationer og vil samtidig bidrage til lokalområdet. Du bliver en del af en bank med et massivt fokus på rådgivning og vedligehold af en voksende kundeportefølje, hvor fokus er helhedsrådgivning af kunden. Du får 30 fokuserede, handlekraftige og fagligt kompetente kolleger indenfor både privat- og erhvervsrådgivning, hvor du får en unik mulighed for at øge din markedsværdi markant gennem solid kompetenceudvikling.
Du får en spændende og alsidig hverdag, hvor du vil indgå i en bank med landets bedste omdømme. Her vil du, foruden at vedligeholde egen kundeportefølje, komme til at spille en primær rolle lokalt, da porteføljen kommer til at bestå af kunder fra det lokale erhvervs- og foreningsliv. I samarbejde med dine kollegaer kommer I, i samarbejde med ledelsen, til fortsat at sikre, at Nordjyske Bank forbliver i bankverdenens superliga.
For at skabe succes skal du besidde en god og udpræget rådgiverprofil. Du har derfor styr på at gennemføre strukturerede kundemøder for at sikre, at dine kunders økonomi, ønsker og drømme opfyldes af de løsninger, du tilbyder dem gennem en fagligt velfunderet rådgivning og en meget hurtigt reagerende kreditafdeling. Du er 100-meter-mester i at aktivere kundernes behov gennem gode kundeoplevelser, som er baseret på dine stærke og tætte relationer.
Det er væsentligt, at du har en finansiel eller økonomisk baggrund, og at du kan bruge din viden og dine erfaringer indenfor erhvervsrådgivning til at sikre, at kunderne i din portefølje får en ’second to none’-rådgivning. Desuden drives du af at deltage i netværk, og du evner at ’sparke døren ind’ hos nye kunder, mens du samtidig trives med at være en aktiv del af Hjørrings lokalsamfund. Sidst men ikke mindst, nyder du at være sammen med og lære af de bedste i branchen.
Er du den nye erhvervsrådgiver, så opfordrer vi dig til at søge jobbet snarest. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Partner Jakob Møller Hansen, Sensu A/S, 28998430 For yderligere information om Nordjyske Bank, læs mere på www.nordjyskebank.dk
Vi arbejder ikke med ansøgningsfrister, da vi behandler ansøgningerne løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
SENSU A/S, Gøteborgvej, 9200 Aalborg SV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://app.elvium.com/da/positions/20983/c/applications/new
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5851782