BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du uddannet ergoterapeut, og brænder du for arbejdsrettet rehabilitering? Så er du måske den kollega, vi leder efter!
Vi søger en ergoterapeut til Helhedstilbuddet i Hjørring Kommune, da en af vores dygtige ergoterapeuter går på barsel. Vikariatet er på 37 timer pr. uge og ønskes besat 1. marts 2024 eller snarest derefter.
Lidt om dig
Vi forestiller os, at vores kommende kollega:
- Har interesse i arbejdsrettet rehabilitering og kan se værdien i, at borgere opnår og fastholder tilknytning til arbejdsmarkedet
- Har relevant uddannelse som ergoterapeut og gerne erfaring indenfor arbejdsområdet
- Har erfaring med tværfaglig opgaveløsning, formidling og besidder gode samarbejdsevner
- Kan arbejde systematisk og selvstændigt og er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver
- Er engageret, ambitiøs og har lyst til at bidrage til husets arbejdsfællesskab og udvikling
- Er lærenem, har flair for IT og kan formulere sig såvel skriftligt som mundtligt
- Har kørekort og egen bil til rådighed
Ergoterapeuternes opgaver
Som ergoterapeuter i Helhedstilbuddet udarbejder vi arbejdspladsvurderinger for borgere i praktik, med delvist genoptaget arbejde eller i uddannelse. Vi vurderer bl.a., om borgerens skånehensyn er tilgodeset, og om der er behov for hjælpemidler eller arbejdspladsindretning for at udvikle borgerens arbejdsevne. Arbejdspladsvurderingerne foretages på arbejdspladser og uddannelsessteder både i og udenfor kommunegrænsen. Det er derfor en forudsætning, at ergoterapeuterne har kørekort og egen bil.
En anden helt central opgave er vores tværfaglig analyse (TFA). Her afdækker en ergoterapeut, en psykolog og en sygeplejerske borgerens aktuelle situation samt vedkommendes ressourcer og udfordringer i forhold til arbejdsmarkedet. Efter samtalerne holdes en tværfaglig konference, hvor der formuleres et forslag til plan for borgerens videre forløb henimod arbejdsmarkedet.
Vi underviser ligeledes på flere af afdelingens mestringsforløb.
Du kan læse mere om vores indsatser HER
Vi kan tilbyde
- En meningsfuld og spændende stilling i et tværfagligt miljø med dygtige og engagerede kollegaer
- Grundig introduktion og en tilknyttet kollega, der fungerer som mentor i opstarten
- Et job med faglige udfordringer samt gode muligheder for faglig sparring i hverdagen
- Gode fysiske rammer og et godt arbejdsmiljø, hvor tonen er fri og uhøjtidelig
Hvem er vi?
Helhedstilbuddet er en del af Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Jobcentret i Hjørring Kommune. Vores overordnede opgave er – via relevante social- og sundhedsfaglige indsatser - at bidrage til at sygemeldte og ledige med risiko for langvarig offentlig forsørgelse kommer i job eller uddannelse. Det gør vi bl.a. ved at analysere, beskrive og udvikle borgerens aktivitetsformåen, ressourcer og funktionsniveau.
Afdelingen består foruden 3 ergoterapeuter også af sygeplejersker, psykologer, socialfaglige konsulenter, idrætsuddannede trænere, mentorer, autisme- og ADHD-konsulenter samt administrative medarbejdere - i alt 30 medarbejdere.
Vi er et ambitiøst og professionelt arbejdsfællesskab, der tænker i muligheder for at få borgerne i arbejde og uddannelse. Vi lægger vægt på en helhedsorienteret og tværfaglig tilgang samt et godt arbejdsmiljø.
Vi er geografisk adskilt fra Jobcenteret og holder til på Kompetencecenter Hjørring i den østlige ende af byen, tæt ved motorvejen.
Mere info – ring til:
- Ergoterapeut Katrine Holm Larsen, tlf.: 7233 6261
- Ergoterapeut Kristian Obenholt på tlf.: 7233 6269
- Afdelingsleder Kristina Melchiorsen, tlf.: 7233 6301
Ansøgningsfrist er søndag den 18. februar 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 26. februar 2024.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.
Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hjørring Kommune, Egholmvej 1-3, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5985439