Erfaren bygningskonstruktør søges som inspektør til byggeledelsesprojekter hos BoVendia

dato

BoVendia fokuserer på kontinuerligt at udvikle interne processer samt sikre professionel styring af opgaver og projekter. Som et led i denne udvikling er der behov for at udbygge og styrke organisationens in house ressourcer og kompetencer yderligere, og vi søger nu en inspektør med erfaring inden for byggeledelse til en nyoprettet stilling.

For den rette profil venter der en lang række spændende opgaver med stor mulighed for at påvirke de interne arbejdsgange såvel som samarbejdet med eksterne entreprenører og leverandører. Stillingen har reference til BoVendias driftschef.

Udbud, projektledelse og høj faglighed
Som inspektør får du en varieret hverdag, hvor du i tæt dialog med ledelse, samarbejdspartnere og kollegaer får ansvaret for at sikre et højt fagligt niveau i et bredt felt af opgaver og projekter. Som del af BoVendia får du bl.a. til opgave at sikre projektledelse af forskellige drifts- og renoveringsopgaver samt at deltage som BoVendias repræsentant i igangværende byggesager.

Dine primære opgaver er:

• Udarbejdelse af mindre udbud, inkl. licitation
• Projekt- og byggeledelse på BoVendias drifts- og renoveringsopgaver
• Deltage i udvalgte bygherremøder samt forestå bygherretilsyn på BoVendias helhedsplaner
• Deltage i mangelgennemgang og afleveringsforretninger samt opfølgning på udbedring af fejl og mangler
• Gennemførelse af 1- og 5 års eftersyn ved nybyggeri og renoveringer samt sikre opfølgning på disse
• Bistå driftsafdelingen med bygningsgennemgang ift. 30 års planlægning
• Servicering af beboere i forbindelse med den daglige drift

Har du byggeteknisk indsigt og kan du sætte tydelig retning for opgaveløsningen?
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som bygningskonstruktør, som du har suppleret med minimum 3 års relevant erfaring. Det er en fordel, hvis du har erfaring inden for projekt- og byggeledelse. Hvis du har erfaring med at arbejde med politisk ledede organisationer, evt. anden boligorganisation, er det yderligere en fordel, men ikke et krav.

Som person er du kendetegnet ved din evne til at kommunikere ærligt og transparent og til at sætte tydelig retning for opgaveløsningen. Desuden har du en naturlig evne til at skabe og pleje stærke, professionelle relationer internt og eksternt. Du har en analytisk tilgang til opgaverne og ved, hvad det kræver at lede projekter og sikre stærk leverandørstyring.

Vi tilbyder
I BoVendia vil du opleve, at kulturen og ledelsen er stærkt værdibaseret, og der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi tror på at spændende opgaver, selvstændighed og fleksibilitet i jobbet giver tilfredse medarbejdere og gode resultater.

Løn og pension i henhold til gældende overenskomst mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver for medlemmer af BL - Danmarks Almene Boliger og Faglig Puls/ Serviceforbundet.

Stillingen ønskes besat snarest mulig.

Interesseret
Vil du høre mere om stillingen, så kontakt driftschef Lars Bøje Hjort, tlf. 5086 7140 eller på lbh@bovendia.dk Ansøgningsfrist Send ansøgning og CV til lbh@bovendia.dk senest d. 27. oktober 2025. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

BoVendia, Østergade, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/ad18214b-16e1-4e22-8d88-1523d0e70908

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet