til Grundforløb 2 SOSU og hovedforløb SOSU
Hjørring
Hos SOSU Nord arbejder vi for at skabe udvikling, læring og nytænkning - socialt, pædagogisk og sundhedsfagligt.
SOSU Nord er en organisation i løbende udvikling. Vi arbejder tværprofessionelt i engagerede teams på den enkelte afdeling og på tværs af alle SOSU Nords afdelinger med henblik på at sikre og udvikle kvalitet i undervisningen og gøre eleverne så dygtige som muligt. Vi har brug for undervisere, der vil være en del af denne udvikling, og som ønsker at indgå i et topengageret team.
På grund af stigende elevtilgang søger SOSU Nord en engageret underviser med sundhedsfaglig baggrund til undervisning på både GF2 SOSU og hovedforløbet.
Vi søger en kollega, der motiveres af det relationelle arbejde med eleverne på GF2, og som samtidig kan bringe stærke sundhedsfaglige kompetencer i spil i undervisningen på hovedforløbet på både social- og sundhedshjælper- og social- og sundhedsassistentuddannelsen – blandt andet inden for psykiatri, sundhedsfremme og forebyggelse, rehabilitering, somatik og farmakologi.
Vi lægger vægt på, at du trives i en varieret hverdag og er indstillet på at undervise på SOSU Nords forskellige afdelinger – primært i Hjørring/Frederikshavn og Aalborg.
Om jobbet
Som underviser på SOSU Nord kommer du til at indgå i et team af motiverede kolleger, der støtter op om dine og teamets opgaver. Opgaverne er mange og varierede.
Dine primære arbejdsopgaver bliver:
· Undervisning på både GF2 og hovedforløbet inden for social- og sundhedsuddannelserne.
· Planlægning og gennemførelse af motiverende, praksisnær og varieret undervisning.
· Undervisning inden for fagområder som psykiatri, sundhedsfremme og forebyggelse, rehabilitering samt somatik og/eller farmakologi.
· Relationsarbejde med fokus på elevernes faglige, personlige og sociale udvikling.
· Vejledning, støtte og skabelse af tydelige læringsrammer for elever med forskellige forudsætninger.
· Varetagelse af kontaktlærerfunktionen samt tæt samarbejde med elever og arbejdsgivere gennem uddannelsesforløbet.
· Deltagelse i prøver, eksaminationer og arbejdet med at sikre høj faglig kvalitet i uddannelsen.
· Samarbejde og sparring med kolleger i teamet samt bidrag til fælles udvikling af undervisning og læringsmiljøer.
· Deltagelse i de udviklingsopgaver og projekter, som teamet er involveret i.
Du bliver en del af en organisation i løbende udvikling, hvor tingene går stærkt og hvor to arbejdsdage aldrig er ens. Det er vigtigt, at du har en anerkendende tilgang og evne til at se udfordringer som muligheder for udvikling.
Forventninger til dig
· minimum 5 års erhvervserfaring inden for det sundhedsfaglige område og brænder for at sætte din erfaring i spil i undervisningen
· erfaring med formidling og undervisning med afsæt i didaktik og pædagogik
· har en sundhedsfaglig baggrund, som fx sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut, social- og sundhedsassistent.
· kan undervise i forskellige uddannelsesspecifikke fag på både GF2 og hovedforløbet.
· er god til at skabe relationer og kan undervise differentieret til en varieret elevgruppe både alders- og erfaringsmæssigt
· har forståelse for, at vores målgrupper lægger vægt på en praksisnær og omsættelig undervisning.
· kan og vil indgå i dialog, refleksion og læring med andre mennesker
· kan og vil indgå i et fagfagligt og tværfagligt samarbejde med dine kolleger i et forpligtende professionelt læringsfællesskab, hvor samarbejdet om elevernes læring altid er omdrejningspunktet
· har flair for IT og kan anvende digitale teknologier i undervisningen
· trives med en varieret arbejdsmængde og kan lide at have mange bolde i luften
· skal være indstillet på undervisning på både GF2 og hovedforløbet, hvor opgavefordelingen kan variere fra periode til periode. Det kan f.eks. betyde, at du i en periode primært underviser på GF2 og i en efterfølgende periode primært på hovedforløbet
· skal have kørekort til personbil og være indstillet på transport mellem SOSU Nords lokationer – primært Hjørring/Frederikshavn og Aalborg
Vi kan tilbyde
· et afvekslende job i et levende og udviklingsorienteret undervisningsmiljø med interne fagdage/kompetenceløft samt individuel videreuddannelse
· du kommer til at indgå i et undervisningsmiljø hvor teamsamarbejde er i højsædet og hvor man aldrig står alene med faglige udfordringer
· et team, hvor der arbejdes aktivt og struktureret med kollegial sparring
· en arbejdsplads, hvor et godt arbejdsmiljø vægtes højt og hvor vi giver os tid til at værne om hinanden og det arbejde vi udfører
· et team hvor der er plads til humor, forskelligheder og et uformelt fællesskab i hverdagen
· en hverdag og en kultur baseret på værdier om respekt, troværdighed, dialog og kompetence
· Mulighed for at være med til at præge udviklingen af fremtidens social- og sundhedsuddannelser og bidrage til elevernes faglige og personlige udvikling.
Om fagene i uddannelserne
Du kan læse om fagene på Grundforløb 2 SOSU i nedenstående link.
Social- og sundhedshjælper rettet Grundforløb 2:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=201972
Social- og sundhedsassistent Grundforløb 2:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=208129
Social- og sundhedsassistent hovedforløbet
Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent
Social- og sundhedshjælper hovedforløbet
Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper
Løn og ansættelsesforhold
Der er tale om fast stilling på gennemsnitlig 37 timer pr. uge med opstart 3. august 2026.
Løn og ansættelsesforhold efter cirkulære om organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler).
Stillingen vil være grundlønsindplaceret fra løntrin 1 – 3 inkl. centralt aftalt undervisningstillæg. Lønniveauet, på 37 timer pr. uge, ligger mellem kr. 376.000 - kr. 439.000 årligt. Hertil kommer lokalt aftalt undervisningstillæg på kr. 16.064 årligt samt eventuelt kvalifikationstillæg.
Pensionsbidrag udgør 18,4%.
Ansøgningsfrist og yderligere oplysninger
Ansøgningsfrist er fredag den 12. juni 2026 og ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 25 eller 26 2026.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Mathilde Engdal Nielsen på mail: maen@sosunord.dk
Sådan søger du
SOSU Nord ønsker at afspejle det omgivende samfund og derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen. Hvis du er klar til at blive en del af vores team, så send din ansøgning via skolens hjemmeside: www.sosunord.dk under ledige stillinger. Vi ser frem til at høre fra dig.
Om SOSU Nord
SOSU Nord uddanner til velfærd i praksis, og har en vision om at uddanne nutidens og fremtidens bedste velfærdsmedarbejdere, hvilket vi gør med høj faglighed og med udgangspunkt i skolens kerneværdier: Professionalisme, anerkendelse og initiativ. Vi er en af landets største social- og sundhedsskoler med 6 afdelinger fordelt i hele Nordjylland og omkring 320 ansatte. Vi går gerne forrest, når der skal udvikles og afprøves nye undervisningsmetoder og har fokus på at udvikle SOSU Nord som et professionelt læringsfællesskab.
SOSU Nord er en røg- og nikotinfri skole og arbejdsplads. Det betyder, at der ikke må ryges, dampes eller benyttes snus i skole- og arbejdstiden – hverken på eller uden for matriklen
Du kan læse mere om SOSU Nord på vores hjemmeside www.sosunord.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
SOSU Nord Hjørring, Hedevold, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/380c0a1c-acb8-4af1-9ca2-a63ce02c0ec9