De seks skønne kvinder fra succesforestillingen Lillys Danmarkshistorie tager nu fat på Emma Gads dannelseshistorie: Folk omkring os har jo glemt, hvordan man opfører sig, ikke sandt! Så der er god grundt til at genopfriske regler for den gode opførsel.
I 60'erne og 70'erne blev det en regel, at der ikke måtte være nogen regler. I dag er der en modbevægelse på vej, for selvom det fungerer for den enkelte at snakke i telefon under hele middagen, synes resten af selskabet ikke nødvendigvis, at det er i orden. Der er hårdt brug for manualer til det sociale liv, og det er bemærkelsesværdigt, hvor mange af Emmas gyldne leveregler, der stadig har både underholdningsværdi og relevans.
Med humoristisk takt og velkendte toner synges og fortælles historien om Emma Gad og vor tids forhold til gyldne leveregler.
Dato: Onsdag den 3. december 2020
Tidspunkt: Kl. 19.30
Adresse: Hjørring Teater, Nørregade 24, 9800 Hjørring