Ejendomsservicetekniker til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Hjørring

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du hænderne skruet rigtigt på, masser af teknisk snilde og et stort servicegen og vil du være en del af en større udvikling i Forsvaret inden for etablissementsdrift og Facility management?

Så har vi lige nu en spændende stilling, hvor du kan være med til at præge udviklingen, og hvor du får mulighed for at gøre en konkret forskel for dine kolleger, hver dag du går på arbejde.


Om os

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men har medarbejdere på tjenestesteder i hele landet.

Vi leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi sikrer varme og vand, udfører bygningsvedligeholdelse og mindre reparationer, mindre opgaver ude på arealerne og meget, meget mere.

Mange af opgaverne løses af vores 28 etablissementspartnerelementer, der er fordelt på de største tjenestesteder i hele landet. Her håndteres alt fra brugerhenvendelser og indkøb til arrangementsstøtte og bygningsvedligehold.


Om stillingen

Du bliver en af Ejendomsstyrelsens lokale repræsentanter ved Etablissementspartnerelement i Hjørring. Du opbygger et indgående lokalkendskab til etablissementet, der gør at du kan yde en optimal ejendomsservice.

Dine konkrete opgaver vil blandt andet omfatter: - Driftsopgaver ude på arealet, blandt andet grønne områder
- Simpelt vedligehold af bygninger
- Affaldshåndtering, indendørs og udendørs opgaver
- Mindre flytteopgaver, opstilling til arrangementer i mødefaciliteter
- Opfølgning på fejl og mangler
- Ad hoc opgaver

Du assisterer ved gennemførelse af varemodtagelse og kontrollerer udførelsen af bestilte drifts- og vedligeholdelsesopgaver.


Om dig

Vi forstiller os, at du har en baggrund som ejendomsservicetekniker, og erfaring inden for vedligehold af bygninger og tekniske installationer.

Du er vant til at bruge forskellige IT-værktøjer og mailsystemer. Du formulerer dig godt på dansk, både i skrift og tale, og har nemt ved at omgås andre mennesker. Du er udadvendt, har et godt humør og en god situationsfornemmelse.

Som person er du først og fremmest en god kollega, som værdsætter et godt samarbejde med dine kolleger og bidrager naturligt til fællesskabet. Du arbejder selvstændigt og har et stort servicegen.

Derudover er du omstillingsparat og proaktiv, tager ansvar for opgaverne og så går du gerne en ekstra mil for at finde løsningen på et problem eller en udfordring.

Det er et krav, at du har kørekort B.


Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du bliver ansat efter gældende organisationsaftale for Rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F). Basislønnen som uddannet ejendomsservicetekniker er 25.994,74 kr. pr. måned. Har du ikke en uddannelse som ejendomsservicetekniker, sker ansættelse som specialarbejder med en basisløn på 23.559,29 kr. pr. måned.

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte driftsleder Sandra Marie Østsø på telefon 3060 4878.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen samt løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Caroline Petersen på mail fps-elev05@mil.dk.

Ansøgningsfristen er 31. juli 2023. Vi forventer at holde samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen. Stillingen ønskes besat 1. oktober 2023, eller efter aftale.

Vi beder dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og Facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videnfællesskaber.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk.

Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Arsenalvej 55, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184136&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873519

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook