BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hjørring Kommune søger 2 ernæringsassistentelever til Køkkenområdet i Hjørring.
Som ernæringsassistentelev tilbydes du et varieret uddannelsesforløb i et professionelt køkken.
I løbet af uddannelsen får du mulighed for at prøve kræfter med de udfordringer og arbejdsopgaver, der grundlæggende er ved mad- og måltidsproduktion.
Hvem er vi
Vores hovedopgave er at levere døgnkost, hel eller delvis til beboerne på 13 ældrecentre og middagsretter m.v. til hjemmeboende borgere og brugere af kommunens aktivitetscentre.
Vi tilbyder levering af både varmholdt og kølet mad til ældre borgere.
Medarbejderne kan selv lave mad
Men hvis du ønsker at udfordre dem og få et indholdsrigt praksisforløb i din uddannelse, er dette lige noget for dig!
Uddannelsen begynder henholdsvis 2. januar 2024 og 26. februar 2024.
Stillingerne kan søges af elever, der har gennemgået grundforløbet ”Gastronomi og Service” eller er interesseret i ny mesterlære.
Produktionskøkkenet er desuden godkendt som praktiksted for elever, der ønsker at fortsætte uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed.
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jane Maidlow, Køkkenområdet Hjørring Kommune, tlf. 41 22 58 03 mellem kl. 09.00-12.00 eller elevansvarlig Tove Knudsen tlf. 72 33 58 00 mellem kl. 12.00 og 13.30.
Der henvises desuden til vores hjemmeside https://koekkenomraadet.hjoerring.dk/, hvor der blandt andet er en lille film om Køkkenområdet.
Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.
Ansøgningsfrist 10. november 2023.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 22. november 2023.
Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hjørring Kommune, M P Koefoeds Vej 1, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5921763