Drømmer om at bygge nye lokaler til museum i Hjørring

Foto: Der er ved at blive lagt planer for den nye bygning, som har til formål at indeholde Hjørring Tapetet.
Profilbillede
dato

I Hjørring vil man meget gerne bygge nyt ved Håndværkernes Hus - et nyt byggeri til 2,5 millioner, der skal skabe de bedste rammer for Hjørring Tapetet.

Det store Hjørring Tapet med byens historie er snart færdig, og i kølvandet på det, drømmer Håndværkerens Hus om at bygge lokaler, der kan vise tapetet bedst mulig frem for publikum. Tapetet er 42 meter langt og 70 centimeter højt, så det er et imponerende værk, der fortjener at blive vist godt frem, skriver Vendelbo Posten.

Lige nu er man i gang med byggetilladelser, tegninger og at indhente tilbud til bygningerne, som er støttet med én million fra Realdania. Spar Nord Fonden støtter med 100.000 kroner, ENV Fonden og Expo-Net har tilsammen bidraget med godt 1,4 millioner og på den måde har man indtil nu samlet godt 2,5 millioner sammen til det nye byggeri, skriver avisen.

Man håber på, at byggeriet kan stå færdig i slutningen af 2022, men der mangler stadig lidt penge til projektet – og alle sponsorater er derfor velkomne.  

Hvis du gerne vil donere penge – og her er selv små beløb velkomne, kan det gøres over Mobilepay på nummer: 63622.

Kilde: Vendelbo Posten

Seneste på facebook