Driftsleder til Varde kaserne

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lederevner og masser af drive? Brænder du for planlægning, driftsledelse og tilfredse brugere?

Om os

Vi har 28 etablissementspartnerelementer (ETAB) i landet, hvor vi sikrer en styrket lokal tilstedeværelse og nærhed til brugerne. Vi har ansvar for bygningsdrift og mindre vedligeholdelsesopgaver.

Vi håndterer alle de spørgsmål, forespørgsler eller forhold, som relaterer sig til facility management og til det at drive faciliteterne lokalt.

ETAB Varde består af 23 medarbejdere med baggrunde inden for administration, rengøring, ejendomsservice, bygningsvedligehold og/eller tekniske installationer. Vi arbejder tæt sammen med fokus på en lokal og god service til vores brugere.

Om stillingen

I samarbejde med din kasernemester, planlægger, prioriterer og iværksætter du leverancer og opgaver relateret til etablissementsdrift, bygningsvedligehold og tekniske projekter.

Du udarbejder og gennemfører lokale driftsplaner for serviceleverancer og arbejdsopgaver ud fra gældende driftsmanual og indkøbsprocesser.

Du er stedfortræder for kasernemesteren, hvor du indgår i tæt samarbejde om ledelse og udvikling af partnerelementet generelt.

Dine øvrige opgaver er at:

• Koordinere med servicelederen i forhold til rengøring
• Koordinere med eksterne leverandører
• Varemodtage leverancer fra eksterne leverandører
• Sikre kvalitet i egenproduktionen og eksterne leverancer
• Sikre opfølgning på klager, fejl og mangler, hvor du tager ansvar for problemløsningsprocessen.

Du arbejder med mangeartede arbejdsopgaver, som spænder fra ledelse og drift til økonomiopfølgning og kundeservice. Spændet i dine samarbejdsflader er bredt, hvilket giver stor dynamik og et godt netværk i Ejendomsstyrelsen og lokalt.

Du kan have rejseaktivitet rundt i landet i mindre omfang og en mindre del af arbejdet kan ligge uden for normal arbejdstid. Din arbejdstid er 37 timer inkl. frokostpause og dit faste arbejdssted er på Varde kaserne.

Om dig

Du har en stærk faglig profil med grundlæggende viden og erfaring inden for facility management, og du har erfaring med:

• Medarbejderledelse
• Produktionsplanlægning
• Lovpligtige eftersyn
• Drift af bygninger
• Økonomi- og budgetstyring
• Kunde- og leverandørforhold

Du er formodentlig uddannet håndværker med en supplerende uddannelse i ledelse; for eksempel en akademiuddannelse i ledelse eller har minimum 4 grundmoduler af akademiuddannelsen eller anden relevant ledelseserfaring fra en driftsorganisation. Der vil være et uddannelseskrav forbundet med ansættelsen, hvis ikke ovenstående kan opfyldes.

Du ser en høj værdi i åben kommunikation, løsningsorienteret tilgang, har forståelse for processer og besidder evnen til at træffe svære beslutninger som en naturlig del af din personlige værktøjskasse.

Derudover har du let ved at skabe og fastholde stabile og længerevarende relationer - også i en hverdag med et foranderligt og til tider højt tempo.

Ansættelsesvilkår

Afhængig af din baggrund, ansættes du efter gældende overenskomst. Alt efter dine kvalifikationer, har du mulighed for at forhandle et tillæg. Du får en fuld arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets organisation, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingsindholdet er du velkommen til at kontakte: Kasernemester Alex Lykke Henriksen på mobil 2550 6510.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent, Karin Dupont på 3266 5188.

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis snarest og senest 29. august 2023. Samtaler afholdes efter ansøgningsfristens udløb.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a., kantine, affald samt arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og viden fællesskaber.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Arsenalvej 55, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184999&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890851

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook