Døgnrapporten i Hjørring: torsdag den 4. november

Profilbillede
dato

Hjørring er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Narkopåvirket knallertfører

Onsdag aften kl. 1915 standsede politiet en knallert på Palleskær Engvej i Hjørring idet han kørte frem mod rødt lys. Da patruljen kontaktede ham, virkede han påvirket. En narkotest på stedet viste udslag for cannabis. Føreren af knallerten kan nu se frem til sigtelse for følgende forhold:
• Kørsel på knallert i påvirket tilstand
• Forkert placering på vejen
• Manglende brug af hjelm
• Nummerpladen tildækket
• Kørsel i frakendelsestiden
Supplerende blev knallerten konfiskeret, da den nu sigtede havde kørt i frakendelsestiden to gange i 2021. Knallerten bliver i øvrigt undersøgt for konstruktive ændringer.

Tyveri fra byggeplads

I perioden fra fredag nat og indtil mandag morgen blev der fra en byggeplads på Lyngbyvej i St. Brøndum ved Skørping stjålet en 80 kg. Honda sandstamper. Maskinen er hvid og har rød motor. Der blev ikke fundet nogle spor af gerningsmanden.

Tabte byggematerialer

Torsdag morgen kort før kl. syv modtog Nordjyllands Politi anmeldelse om, at der på Aalborgvej i Sæby var tabt nogle sække med stolpebeton. Anmelderen havde samlet 20 sække sammen og sat dem på vejen. Mens anmelderen talte med politiet kom der en meget brødbetynget håndværker og erkendte ejerskabet til stolpebetonen. Da sigtbarheden på stedet var dårlig på grund af tåge, blev der sendt en patrulje til stedet. Håndværkeren var i fuld sving med, sammen med Falck, at rydde op på stedet da patruljen nåede frem.




Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi

Seneste på facebook