Døgnrapporten i Hjørring: torsdag den 23. september

Profilbillede
dato

Hjørring er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Lov om euforiserende stoffer

Onsdag aften kl. 2055 var der en ung mand, der påkaldte sig politiets opmærksomhed på Hirtshalsvej i Hjørring. Patruljen rettede henvendelse til personen, og han udviste en adfærd, der gjorde, at patruljen besluttede sig for at foretage en visitation. Det var en god ide, han blev nemlig fundet i besiddelse af næsten 60 gram hash. Det blev konfiskeret, og en bøde er på vej til ham.

Mand fundet i besiddelse af narko og piller

Onsdag aften kort før midnat standsede en patrulje i Frederikshavn en person på Parralelvej. Tidspunktet og adfærden gjorde, at patruljen besluttede sig for at tage en snak med personen. Han blev visiteret på stedet, og han blev fundet i besiddelse af ca. 18 gram hash, 3 gram kokain, en joint og piller der er receptpligtige uden, at han kunne fremvise en recept. Alt sammen blev konfiskeret, og der blev rejst sigtelse på stedet.

 

Spirituskørsel

Politiet standsede onsdag eftermiddag en bil på Jyllandsgade i Aars. Da patruljen kontaktede føreren, kunne de konstatere, at han var påvirket af spiritus i en grad der ikke var foreneligt med at køre bil. Han blev anholdt, og der blev udtaget en blodprøve med henblik på endelig bestemmelse af promillen.

Storm over Nordjylland

DMI varsler storm over Nordjylland i dag. Sørg for at du har fået sikret trampoliner, havemøbler og andet der kan påvirkes af stormen, således at der ikke opstår skader og ulykker. DMI stormvarsel
Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi

Seneste på facebook