Digital bibliotekar med fokus på formidling og SoMe-strategi i Hjørring Bibliotekerne

dato

Kan du formidle om digital dannelse og kritisk tænkning i en digital tidsalder?
Vil du synliggøre og udbrede kendskabet til Hjørring Bibliotekernes digitale tilbud?
Kan du styrke bibliotekets strategiske tilgang til SoMe?
Har du interesse for nye teknologier?
Så er du måske vores nye, digitale bibliotekar!

Hjørring Bibliotekerne søger en struktureret og fagligt stærk bibliotekar med digitale kompetencer.

Du får ansvar for formidling af nye teknologier, bl.a. AI, både internt på biblioteket og eksternt i kontakten med brugerne. Du kan udvikle og gennemføre undervisningsforløb om digital adfærd til udskoling og ungdomsuddannelser. Du kender bibliotekssystemet og kan indgå i vores daglige drift og borgerbetjening.

Vi ønsker en kollega som:

  • er klar til at indgå i vagtplan og bidrage til engageret borgerbetjening
  • vil udvikle vores strategi for SoMe og arbejde med statistik og effektmåling
  • kan udvikle undervisningsforløb og borgerrettede aktiviteter
  • har erfaring med den tekniske del af CMS-systemer.
Som person er du:
  • ambitiøs og selvstændig
  • glad, positiv og serviceminded
  • god til relationer og samarbejde
  • struktureret og strategisk tænkende.
Vi forventer, at du har en uddannelse som bibliotekar, cand.scient.bibl., cand.mag. eller anden relevant, videregående uddannelse.

Du skal forvente en ugentligt lukkevagt samt lørdagsvagt hver 6. uge.

Vi tilbyder Hjørring Bibliotekerne består af 5 biblioteker i kommunen, som har fokus på at være steder for demokrati og dannelse, hvor alle borgere har mulighed for at opleve, skabe, deltage og lære. Vi har indrettet bibliotekerne til at være inspirerende og involverende steder. Vi er organiseret i teams og arbejder på tværs af de fysiske lokationer. Du bliver en del af team Digitale medier, hvor du får sparring med idérige og imødekommende kolleger.

Praktiske oplysninger Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst på området. Stillingen er på 37 timer om ugen, men kan evt. tilpasses til dine ønsker.

Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes børne- og straffeattest. Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid. Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.

Du er velkommen til at kontakte bibliotekschef Benthe Hansen på telefon 7233 4814 eller souschef Janni Sørensen på telefon 7233 4825 for yderligere oplysninger. Besøg vores hjemmeside http://www.hjbib.dk/ og mød os på Facebook eller Instagram.

Ansøgningsfrist den 24. august 2026

Samtaler i uge 38

Ansættelse pr. 1. november 2026

Send ansøgning online

Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Søg stillingen".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Administrationscenter Hjørring, Springvandspladsen, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e4c77653-37ee-4896-8401-c299b51ffbc7

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler