Der er brug for flere smil mod HEI Skæring lørdag

Foto: Fra venstre Steffan Stollig, Thomas Steffensen, Magnus Raakjær og Oliver Prince. // Claus Dindler.
Profilbillede
dato

På fotoet fra sidste søndags kamp i Vrå smiler fire af Elitesport Vendsyssels hovedrolleindehavere stort.
Magnus Raakjær og Thomas Steffensen smiler, fordi de med deres præstationer var stærkt medvirkende til, at ESV vandt den vigtige kamp mod HC Odense med 30-26.
Steffan Stollig og Oliver Prince smiler, fordi deres røde kort og diskvalifikation i kampens start ikke kom til at stå i vejen for en ESV-sejr.

Lørdag er der brug for flere smil i ESV-lejren. Her gælder det kampen mod HEI Skæring.
Den er en hurdle, som Vendsyssel-holdet simpelthen skal succesfuldt over for at opfylde sæsonens ambition om ikke at ende i nedrykningsgruppen.

Favoritrollen er ESVs 
Med sejren over HC Odense klatrede ESV med sine 5 points op på en aktuel 9.plads. Det er pladsen umiddelbart under den nedrykningsfrie mellemgruppe.
Modstanderne fra Skæring har kun tjent et enkelt point i sine seks kampe via et uafgjort resultat mod HC Odense. Så hjemmeholdet må påtage sig favoritrollen.

En sejr til Elitesport Vendsyssel vil desuden bidrage til at give FfI en festlig jubilæumsdag.
Elitesport Vendsyssel spiller som bekendt på FfI’s licens.
Den store frederikshavnske klub fejrer lørdag sin 90 års dag, og ESV bidrager til dagens festprogram ved at spille i Arena Nord for første gang i denne sæson.


Kilde: Claus Dindler - Elitesport Vendsyssel

Seneste på facebook