Af Mette Brath
Endelig kan vi igen lave en fysisk Stafet for Livet igen. Stafet for Livet er et døgn, hvor vi sætter fokus på kræft, kæmper sammen og fejrer livet. Det er også et døgn, hvor der er anledning til at mindes dem, vi desværre ikke har mere. Et døgn, hvor vi giver håb til dem, der lige nu kæmper mod kræften. Et fællesskab, hvor vi oplyser om forebyggelse og indsamler penge.
Det bliver den 8. Stafet for Livet i Hjørring og holdes d. 27-28 august . De første fem blev afholdt med stor succes på Golfbanens arealer.
De to Corona-år blev det ikke til normale fysiske stafetter, men et døgn hvor de mange hold hver især gik forskellige steder i kommunen. En lille flok i midtbyens gader og parker med samlingspunkt ved Bones i Østergade, hvor Ole og Ulla fra Bones var gæstfrie, og Fighterne hyggede sig i deres hyggelige restaurant . I år må vi igen samles, og det glæder de frivillige fra styregruppen sig meget til.
Et døgn med samvær, oplysning, hygge i holdteltene, musik fra scenen, motion på banen, venskaber på kryds og tværs, erfaringer, sorgbearbejdning, glædestårer, gensyn, familier, skoler, arbejdspladser og mange flere oplevelser, som de 7 tidligere år har vist .
Oveni alle de fantastiske oplevelser, har vi samlet mange penge ind til Kræftens bekæmpelse.
Vi afholder et Informationsmøde tirsdag den 15. februar 2022 kl. 19.00 i Forsamlingsbygningen – Østergade 3, 9800 Hjørring.
Vil du være med til at skabe og præge rammerne for dette fantastiske og unikke døgn i Hjørring?
Kom og hør mere om Stafet For Livet tirsdag den 15. februar kl. 19.00 i Forsamlingsbygningen. Det er helt uforpligtende.
Du er også velkommen til at kontakte Helmuth Zickert og få svar på eventuelle spørgsmål.
Vi glæder os til at se dig. Skriv gerne på mail eller sms, om du vil deltage i mødet.
Styregruppen vil gerne have flere frivillige med til at forme Stafetten.
Helmut Zickert formand:
71 95 84 20
Mail: hz@has.dk
Mette Brath Holdansvarlig:
27626302
Mail: mette@frilandssalonen.dk
Denne artikel er et læserbidrag. Eventuelle holdninger og synspunkter tilhører forfatteren.