Demensfaglig medarbejder til dagvagter i Aktivitetsområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Demensfaglig medarbejder søges fra 1. april 2024 til stilling i dagvagter i Aktivitetsområdet - 20-25 timer ugentligt (aftales ved ansættelse).

Vi har brug for dig, som besidder stor viden og erfaring fra arbejdet med mennesker med demens eller lignende neurologiske udfordringer.

Dig, der kan vejlede og sparre kollegaerne ud fra det neuropædagogisk perspektiv og Tom Kitwoods personcentrerede omsorgsteori med fokus på at sikre borgernes identitet, inklusion, tilknytning, trøst, beskæftigelse ud fra et anerkendende perspektiv (kærlighed).

Dig, som er god til at kommunikere din viden, så der bliver skabt grobund for fortsat faglig udvikling og læring i de enkelte teams.

Dig, der har interesse i og lyst til støtte op om at være en sparringspartner for dine kollegaer ift. komplekse opgaver, når det kræver en særlig indsats ift. at løse kerneopgave.

Dig, som kan planlægge din hverdag selvstændigt og fleksibelt, så du er synlig og til rådighed for kollegaerne både forebyggende og ved behov.

På aktivitetsområdet spænder vi bredt: et stort frivilligområde, almindelige aktivitetstilbud for +65 årige, særskilte aktivitetstilbud for mennesker med demens, samt et Rådgivnings- og aktivitetstilbud for yngre med demens og deres pårørende.
Læs mere om området her: Aktivitetscentre | Hjørring Kommune (hjoerring.dk)

Vi arbejder ud fra, at mental sundhed er essentielt for alle mennesker. Forskning peger netop på, at vejen til mental sundhed er:

  • at gøre noget aktivt
  • at gøre noget sammen
  • at gøre noget meningsfuldt.

Fælles for os alle er, at vi brænder for vores kerneopgave, som er:

”At skabe livskvalitet for borgeren ved at tilbyde en aktiv og meningsfuld hverdag for den enkelte i fællesskab med andre”.


Vi kan tilbyde dig:
  • Erfarne og engagerede kollegaer, der brænder for at arbejde med ældre og mennesker med demens.
  • Tværfagligt sammensatte teams
  • Stor indflydelse på egen opgaveløsningen og udviklingen af funktionen.
  • Et område i løbende udvikling

Vi søger dig, der har en sundheds-, socialfaglig eller pædagogisk uddannelse, gerne suppleret med uddannelse i neuropædagogik. Du har måske en hel eller delvis demensvejleder uddannelse, certificeret DCM observatør eller Marte Meo terapeut.

Erfaring med at arbejde med BBAUM og/eller CST (Cognitive Stimulation Therapi) er ønskeligt men ikke et must. Det vil være nogle af de metoder, vi forventer at arbejde mere med fremadrettet.

Har ovenstående fanget din opmærksomhed, så hører vi meget gerne fra dig.

Vi vil være velvillig i forhold til at forsøge at finde supplerende timer et sted i organisationen, hvis der kan være behov for det.

Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Dorthe Rueskov Andersen på tlf. 7233 5196 – eller pr. mail: dorthe.rueskov.andersen@hjoerring.dk

Ansøgningsfristen er 15. februar 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt 22. februar 2024.

Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.





                     
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (20-25 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Hjørring Kommune, Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5984585

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook