Dana Cup er en af de største fodboldturneringer i Danmark, som hvert år tiltrækker flere tusinde fodboldglade børn og forældre til en sjov oplevelse. Dana Cup har lige hyret en ny salgschef ved navn Søren Ejstrup, som allerede arbejder løs med planlægningen af Dana Cup 2022.
I takt med at den tidligere sponsorchef for Dana Cup, Mads Larsen, har valgt nye udfordringer og gået fra Dana Cup, har Dana Cup ansat en ny salgschef. Da Mads Larsen trådte af som sponsorchef endte valget til den nye post med at gå til 40-årige Søren Ejstrup. Han kommer officielt til at arbejde for Dana Cup fra d. 1. august.
Søren er oprindeligt uddannet revisor og har også i mange år arbejdet som revisor. Derudover har Søren Ejstrup arbejdet som leder for mange store projekter inden for salg, økonomi og IT. Det er med andre ord en meget erfaren herre, der skal til at overtage salgsarbejdet i Dana Cup.
Han har bl.a. arbejdet som general manager hos NetEngage ApS afdelinger i både Filippinerne og Sydkorea. Derudover har han arbejdet som Key Account Manager og med salgsledelse i flere forskellige IT virksomheder.
Med Sørens store mængde erfaring er han også godt rustet på til at hjælpe Dana Cup med at vokse yderligere de kommende år.