Af Mette Brath
Christina & Co har nu i flere år valgt at støtte op om Stafet For Livet, og det gør de endnu en gang.
"Det er vigtigt for os som virksomhed og erhvervsdrivende i Hjørring at hjælpe der, hvor vi kan, og derfor er det os naturligt at støtte Stafet For Livet," fortæller Christina indehaver af tøjbutikken i Hjørring, Christina & Co.
Christina & Co har gennem deres sociale medier og lokale kundegruppe en stor rækkevidde, hvilket de selvfølgelig benytter sig af til dette gode formål.
"Vi har lavet en indsamling via vores hold “Team Waldorf”, hvor vi ved hjælp af Christina & Co blandt andet sælger t-shirts og hårelastikker, hvor overskuddet ubeskåret går til kræftens bekæmpelse," siger Christina og fortsætter:
"'Team Waldorf' blev oprettet til minde for min far, Ole Larsen, som selv var erhvervsdrivende og deraf navnet “Team Waldorf”. Vi mistede vores far til kræften i år 2018 og i den forbindelse samlede vi dengang også ind til Hospice Frederikshavn, hvor han havde sine sidste dage."
Indsamlingen er vigtig, da det er en sag, der ligger os alle meget nært, på den ene eller den anden måde. Derfor håber Christina & Co selvfølgelig på stor opbakning, så der kan samles så mange penge ind som muligt.
Har du lyst til at støtte som virksomhed eller privat person, så kan du kontakte Christina & Co på tlf: 27293119 eller i butikken på Østergade 7 Hjørring.
"Tak til alle jer der allerede har støttet, det betyder meget for os i Christina & Co og for 'Team Waldorf'," slutter Christina.
Denne artikel er et læserbidrag. Eventuelle holdninger og synspunkter tilhører forfatteren.