Christiansgave er den ældste bypark i Hjørring.
I 1821 anlagde staten en planteskole på fattigjorden syd for byen. I 1827 senere stedet tilplantet, og i 1843 forærede kong Christian VIII byen plantagen, som fik navnet Christiansgave.
Ret hurtigt opfattedes området som byens lystanlæg, og i mange år blev der holdt grundlovsfester i Christiansgave. Parken ligger i dag i byens hjerte.
Oprindeligt var Christiansgave større end den er i dag. Allerede i 1870 blev der taget et stykke af den sydlige del i forbindelse med at der blev anlagt jernbane, og omkring 1. verdenskrig blev der ved Vestbanegades gennembrud taget yderligere en bid af denne ende af parken.
Ved den øst-vest-gående tværsti ses de røde “dyrehave”-porte, og indgangen ved Skolegaden sker gennem gitterporte mellem mursøjler.
Foto: De fire temahaver
Siden 1922 har der været opstillet legeredskaber i parken, og parkens skulpturelle udsmykning udgøres af granitstatuen af redaktør Vilhelm Carlsen og kongebusten i bronze. Et springvand blev efter hærværk i 1998 fjernet fra parken.
Da Vestre Skoles idrætsplads skulle inddrages i parken igen, bestilte Hjørring Kommune i 1996 landskabsarkitekt Torben Schønherr til at lave en dispositionsplan og detailplaner for parken.
Parken er ca. 400 m lang og 120 m bred. Arealet er helt plan i den nordlige del og falder derfra i længderetningen mod syd. Efter Schønherrs plan blev der skabt sammenhæng i parken ved at styrke de langsgående elementer og svække de tværgående. Mod vest volden, mod øst alleen, som blev forlænget, og mellem de to elementer skoven og det græsklædte rum med store karakteristiske træer. Nye stiføringer, buskrydninger og anlæg af fire temahaver i den nordlige del var færdiganlagt i 2005.
Diget langs Christiansgade er delvist beplantet med hvidtjørn og naur m.m., og landskabsarkitekten har anbefalet, at digets yderside efterplantes med hvidtjørn, så det fremstår som et samlet motiv.
Langs skellet mod øst i ca. halvdelen af parkens længde findes den gamle alle af meget højstammede lind, som blev plantet i 1840-erne. Alleen blev efter planteplanen forlænget mod nord langs p-pladsen mod Dronningensgade.
Centralt mellem skov og allé findes en græsflade med højstammede store træer, hvor man kan se fra den ene ende af parken til den anden, efter at tværgående buskplantninger er blevet fjernet. Af særligt karakteristiske enkeltstående træer kan nævnes bøg, poppel, hestekastanje, rødbøg, eg og plataner, som alle formodes plantet omkring 1827 ved parkens tilblivelse som planteskole:
H. C. Andersens omtaler i sin rejsebeskrivelse fra sommeren 1859 de smukke plataner i Christiansgave.
Hestekastanjen ved statuen af Vilhelm Carlsen ses tydeligt fra Vestbanegade og jernbanebroen over Svanelunden og er et smukt syn i blomstringstiden.
Foto: Dyrehave-porten
Mod nord er parken forbundet til Skolegade med en lindealle mellem de tilstødende bygninger. Den nordlige del af parken er nu anlagt med bl.a. boulebane og asfaltbane, gode opholdssteder samt 4 temahaver adskilt af præcise bøgehække: SLANGEHAVEN med bugtede staudebede i changerende farver, FORÅRSHAVEN, DEN HVIDE HAVE og SOMMERFUGLEHAVEN, hver have med mindre træer såsom hjertetræ og rosenmandel.
På samme måde som hækkene er placeret for at danne rum i parkens nordlige del, er motivet gentaget som en pendant i form af en serie tilsvarende hække i den sydlige del mod Vestbanegade.