BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være chef for Ejendomsstyrelsens Servicecenter? Kan du sætte retning, skabe et stærkt fagligt miljø og høj produktionsevne, samt sætte rammerne for den daglige drift og udvikling af Ejendomsstyrelsens Servicecenter? Har du solide lederevner, erfaring med ledelse af ledere og erfaring med drive et servicecenter? Kan du svare ja til ovenstående, er du måske vores nye chef for Servicecenteret i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.
Om os
Servicecenteret fungerer som det centrale kontaktpunkt for booking af faciliteter, forplejning og drift af forsvarets tjeneste- og lejeboliger. Vi håndterer og videreformidler henvendelser fra hele koncernen og vores primære opgave er at levere den bedste service for at støtte vores kunder og brugere.
Vores vision er, at det skal være nemt at være kunde hos os.
Vi er opdelt i tre sektioner: SC1 Front Office, SC2 Back Office og SC3 Betalinger.
SC1 håndterer booking af alle Forsvarets udlejede faciliteter samt administration af tjeneste- og lejeboliger. Sektionen er også ansvarlig for driften af Forsvarets centrale telefonomstilling.
SC2 varetager administration og drift af Servicecenteret og er ansvarlig for alle back office-funktioner i forbindelse med bookinger. Derudover koordinerer SC2 større arrangementer og afregninger.
SC3 håndterer controlling i forbindelse med afregning, herunder funktionsadskillelse og dokumentation. SC3 sikrer endvidere journaliseringer, betalinger, budgetlægning og opgørelser vedrørende ejendomsrelaterede transaktioner og Ejendomsstyrelsens faste betalinger. Sektionen håndterer desuden faste betalinger, forvaltning af lejekontrakter og økonomistyring af lejeboliger.
Vi tilbyder et rigtig godt arbejdsmiljø, en fri tone og en arbejdsplads med stort fokus på trivsel og arbejdsglæde.
Vi har fleksible arbejdsforhold, hvor du selv kan være med til, at bestemme din arbejdstid inden for Servicecenterets rammer. Vi mener det er vigtigt, at understøtte en god balance imellem dit arbejdsliv og dit privatliv.
Som vores centerchef vil du have mulighed for at gøre en forskel og bidrage til at levere den bedste service til vores kunder og brugere.
Så hvis du ønsker at stå i spidsen for et team, hvor du kan lede, udvikle og skabe resultater, så bør du søge stillingen som chef for Servicecenteret.
Om stillingen
Vi søger en centerchef, der kan lede og motivere vores dygtige og engagerede medarbejdere.
Du bliver chef for et center der er opdelt i tre sektioner, der består af mellem 12 og 16 dedikerede medarbejdere. Som centerchef har du en unik mulighed for at lede og inspirere et engageret team.
I hele Servicecenteret har du 45 medarbejdere. Vi arbejder i et stort kontor, hvor vi dagligt samarbejder på tværs af sektioner, da vores opgaver er tæt forbundne.
Servicecenteret har en bred berøringsflade både internt i forsvaret og eksternt med samarbejdspartnere, så det er vigtigt, at du effektivt kan opbygge relationer.
Vi støtter hinanden så du skal også være parat til at kunne arbejde på tværs og indgå i nye konstellationer og samarbejdsrelationer.
Servicecenteret er åbent 24/7, 365 dage om året. Uden for åbningstiden håndterer vores medarbejdere akutte henvendelser til Ejendomsstyrelsen på skift. Vagtordningen træder i kraft, når Servicecenteret lukker, og varer indtil kl. 24.00.
Som chef har du personaleansvar for centerets sektionschefer og det overordnede personaleansvar for centerets medarbejdere i samarbejde med sektionscheferne. Du har ligeledes økonomisk ansvar for Centerets budget.
Dit daglige arbejdssted er ved Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses domicil Hjørring, men nogen rejseaktivitet må påregnes.
Om dig
Som chef for Servicecenteret får du det overordnede ansvar for Ejendomsstyrelsens ansigt udad til i forhold til vores brugere og kunder.
I kraft af Servicecenterets rolle, et dynamiske miljø samt den igangværende organisationsudvikling, så er din vigtigste egenskab, at du har helhedsforståelse, formår at omsætte strategier til handlinger og er tydelig i din kommunikation.
Du skal have ledelsesmæssig mod og et engagement, der smitter og bidrager til et styrke tværgående samarbejde med kolleger i Ejendomsstyrelsen samt i koncernens øvrige styrelser. Din evne til at skabe og vedligeholde relationer med kolleger på alle niveauer, er afgørende for at kunne lykkes i rollen som Centerchef.
Det forventes, at du har demonstreret gode lederevner, erfaring med ledelse af ledere og tidligere er lykkedes med det at drive et servicecenter. Ligeledes at du har et godt blik for muligheder for optimering og effektiviseringer i Centerets opgaveløsning med særlig fokus på styrke IT understøttelse, automatiseringer samt udvikling haf booking og udlejningsområdet.
Som person forventer vi, at du er udadvendt, vedholdende og serviceminded – og ser muligheder de mange forskellige samarbejdsrelationer og nysgerrig for at skabe endnu bedre vilkår for Centerets opgaveløsning og service til Ejendomsstyrelsens interessenter.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.
Er du omfattet af organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).
Afhængig af dine kvalifikationer er der mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen. Der er til jobbet tilknyttet en attraktiv fuld arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne
sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.
ANSØGNING OG KONTAKT
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte fungerende chef for Kundeafdelingen, kommandørkaptajn Jan Quist Jakobsen på telefon 7281 3432.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at ringe til HR konsulenten ved
Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Agrin Safari på telefon 7281 9133.
Ansøgningsfristen er 1. oktober 2023. Stillingen er besættelse den 1. november 2023 eller snarest herefter.
Du bedes søge stillingen via linket. For at komme i betragtning til stillingen, skal vi bede om en ansøgning, et CV samt dit uddannelsesbevis.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og Facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videns fællesskaber.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på forsvaret.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Arsenalvej , 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5913259