Chef for Projektplanlægningssektionen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Synes du, at det er interessant at være en del af et talentfuldt team, der er ansvarlig for den overordnede planlægning af alle byggeprojekter i Forsvaret? Et team, hvor vi fejrer vores succeser og altid passer på hinanden og Ejendomsstyrelsen? Så bør du overveje at søge denne spændende stilling inden for planlægningsafdelingen ved Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i Hjørring.

Vi søger efter en sektionschef, der er stærk inden for ledelse og kan håndtere forskellige interesser og behov. Du vil skulle navigere i spændingsfeltet mellem de operative krav, den politiske styring, koncernens myndigheder og eksterne samarbejdspartnere, herunder rådgivere, myndigheder og interesseorganisationer.


Om os

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) varetager bygherreansvaret og driften af Forsvarsministeriets ejendomme og arealer i hele Danmark og i Grønland.

Afdelingen udvikler og forbereder de kommende byggeprojekter for Forsvaret. Vi koordinerer behovene med vores kunder og klargør projekterne til udførelse. Ejendomsstyrelsen er bygherre på byggeri til Forsvaret i Danmark, Grønland og Færøerne. Vi omsætter soldatens behov til konkrete byggeprojekter og det kan være alt fra store og små nybyggerier, tilbygninger og moderne ombygninger af alt fra lækre kontorfaciliteter, havnefaciliteter, top-tunede værksteder, veludrustede garager til vilde skydesimulatorer, flyhangarer. Vi har meget travlt og får endnu mere at se til i de kommende år. Det kræver styring og planlægning af opgaver og fokus på ledelsesstøtte.

Vi er blandet andet i gang med at implementere porteføljestyring og ny arbejdsmiljøstrategi, en ny projektmodel for vedligeholdelsesprojekter og opdatering af projektmodellen for bygge- og anlægsområdet herunder udarbejdelse af et nyt koncept for helhedsplaner. Herudover arbejder vi tæt sammen med Forsvarsministeriet om planlægningen af det kommende Forsvarsforlig. Det giver dig mulighed for at præge de fremadrettede arbejdsgange og processer

I Planlægningsafdelingen får du ca. 60 kolleger fordelt på civile og militære medarbejdere der i fællesskab udvikler og planlægger alle byggeprojekter i det danske forsvar, samt tilvejebringer de nødvendige eksterne kapaciteter til opbygning af det kommende større danske forsvar.


Om stillingen

Du bliver chef for en sektion som har til opgave at varetage indledende byggefaglig planlægning vedrørende projektporteføljen og udarbejdelse af tilhørende projektgrundlag.

Sektionen varetager planlægning af de konkrete projekter herunder projektudvikling/-modning, udgiftsskøn/ressourcefastsættelse, totaløkonomiske beregninger og intern/ekstern byggefaglig rådgivnings- og projektstøtte.

Herud over varetager sektionen koordinering og procesledelse ved indgåelse af eksterne lejemål.

I sektionen bor ligeledes Ejendomsstyrelsens kompetencecenter får håndtering af bygningsrelaterede arbejdsmiljøsager.

Opgaverne i sektionen vil blandt andet være:

• Modning af projekter i dialog med kunder
• Udarbejdelse af projektgrundlag for iværksættelse af projekter
• Udarbejdelse af udgiftsskøn og ressourcefastsættelser
• Dialog med eksterne rådgivere
• Afholde månedlige statusmøder både internt og eksternt
• Besigtigelser og kundedialog for validering af kundeindmeldte behov
• Koordination med eksterne myndigheder
• Koordination med interne faglige kompetencecentre
• Udarbejdelse af diverse beslutningsoplæg til ledelsen m.v.

Ovenstående opgaver løses i samarbejde af sektionens 12 medarbejdere, som alle har det fælles formål at skabe de bedste betingelser for fremtidens behov i Forsvaret.

Du bliver chef for en sektion hvor der er et uformelt arbejdsmiljø med en god stemning og teamwork, hvor vi spiller hinanden gode. Du har sammen med dine medarbejdere en arbejdsdag med mulighed for stor fleksibilitet, herunder mulighed for hjemmearbejdsdage, flextid og betalt frokostpause.

Dit daglige arbejdssted er i Planlægningsafdelingen som har domicil ved Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses domicil i Hjørring, men nogen rejseaktivitet må påregnes.

Du kommer til at indgå i chefgruppen bestående af en afdelingschef og i alt fem sektionschefer samt en strategisk koordinator.


Om dig

Det er essentielt for os, at du er den rette kandidat til afdelingen - det er vigtigt, at du passer ind. Dette betyder, at vi tager både dine faglige og personlige kompetencer i betragtning. Det er din evne til at opnå resultater gennem andre og at fejre fælles succeser, der skal motivere dig!

Lad os beskrive den ønskede profil. Vi forestiller os, at du har ledelseserfaring. Hvis du har en faglig profil, kan du eventuelt have været chef eller projektleder inden for bygge- og anlægsbranchen eller hos en anden offentlig myndighed.

Selvom du ikke har tidligere erfaring med ledelse, så søg alligevel, hvis du har en følelse af, at du har lederegenskaber.

Det er ønskværdigt, at du har omfattende erfaring i forskellige faser af byggeprojekter, styring af bygge- og anlægsprojekter, økonomi og tidsplanlægning, risikostyring samt kontrakt- og aftaleforhold, f.eks. AB18.

Desuden vil vi blive imponerede, hvis du har ekspertise inden for:

• Kommunikation
• Samarbejde
• Helhedsorientering
• Har stort fokus på udvikling

Hvis du ovenikøbet:
• er robust med naturlig gennemslagskraft og samtidig tålmodig og vedholdende,
• er dygtig til at håndtere mange opgaver samtidig og trives i en kompleks og til tider travl hverdag,
• er positiv, imødekommende og (forholdsvis) afbalanceret som person,
… så er vi næsten overbeviste om, at vi har et godt match! Søg stillingen så snart som muligt! Du vil ikke fortryde det.

Ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat og aflønnet i henhold til gældende relevant overenskomst i staten. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, har du mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen. Dertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som akademiker bliver du ansat og aflønnet som chefkonsulent med ledelsesansvar efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten. Basislønnen er 49.748,83 kr. pr. måned. Afhængig af dine kvalifikationer er der mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen. Det er til jobbet tilknyttet en attraktiv arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Som ansat i Forsvarsministeriets organisation er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

Stillingen er en fuldtidsstilling på gennemsnitligt 37 timer om ugen inkl. frokostpause.

Stillingen har fast arbejdsplads på vores kontor i Hjørring. Der vil være mulighed for at arbejde hjemmefra efter behov og efter aftale med nærmeste chef. Dog forventes det, at en chef generelt er til stede på arbejdspladsen for sine medarbejdere. Der skal forventes rejsetid i forbindelse med møder med eksterne rådgivere, brugere og kunder, samt i forbindelse med besigtigelser og møder på sektionens byggepladser.

Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingsindholdet, er du velkommen til at kontakte kontorchef Anders Binderup på telefon 2557 8716 eller via mail: fes-chpla@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte HR-konsulent Pia Knudsen, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, på telefon 7281 9144.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbeviser. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

Ansøgningsfristen er den 31. oktober og ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Ansættelsen er snarest muligt.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed optimerer opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) Vi støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke. Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet. Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje. Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt. Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark. Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors. Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35- kampfly.

Læs mere på Ejendomsstyrelsen.dk Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Arsenalvej , 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5925052

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook