BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du kandidat i idræt, og brænder du for arbejdsrettet rehabilitering?
Så er det måske dig, vi leder efter!
Da en af vores dygtige medarbejdere skal flytte til Sjælland, har vi brug for en ny kollega i Helhedstilbuddet til vores indsats ”Funktionel træning”.
Vi søger en person, der:
- har grundlæggende kendskab til fysisk træning - herunder har god forståelse for både styrke- og konditionstræning og kan udforme individuelt tilrettelagte programmer for vidt forskellige mennesker
- har erfaring som træner/instruktør eller andet lignende arbejde med mennesker
- har personlig erfaring med fysisk træning, og er villig til at være aktiv på sit arbejde
- brænder for at arbejde med mennesker og kan se udviklingsmuligheder
- er god til at lytte samt vise interesse og empati for andre mennesker
- er god til at motivere og give ros
- besidder gode samarbejdsevner og kan indgå i et team
- kan formulere sig såvel skriftligt som mundtligt
- kan arbejde systematisk og selvstændigt
- er lærenem og har flair for IT
- har lyst til at deltage i afdelingens liv og udvikling
Funktionel træning
- er et træningstilbud for borgere, der af fysiske, psykiske og/eller sociale årsager står udenfor arbejdsmarkedet.
Vi arbejder sammen med den enkelte borger og finder ved en personlige screening ud af, hvad der skal arbejdes med i forløbet. Noget er beskrevet i en henvisning fra sagsbehandler, og noget kan være borges egne ønsker. Det overordnede mål er dog altid job eller uddannelse.
Hver enkelt borger får et individuelt superviseret træningsforløb med personligt udarbejdede træningsprogrammer. Vi møder borgeren 1-3 gange om ugen og arbejder meget med at skabe en god relation og et godt socialt miljø. Dette gøres for at arbejde med borgerens sociale kompetencer, så de efterfølgende vil kunne begå sig i fx praktik eller uddannelse.
Udover træningstilbuddet underviser vi også på et af vores tværfaglige mestringsforløb - ”Smertehåndtering” – for borgere med længerevarende/kroniske smerter.
Behandling er ikke en del af vores arbejdsbeskrivelse, men det er udvikling til gengæld. Hvis borger er i behandling for noget fysisk, skal behandlingen være overstået, inden vedkommende starter i Funktionel træning, og så sker det i samråd med egen læge.
Vi tilbyder
- et selvstændigt og spændende job i et tværfagligt miljø med dygtige og engagerede kollegaer
- et job med faglige udfordringer og muligheder indenfor et dynamisk arbejdsområde
- gode muligheder for faglig sparring i hverdagen
- gode fysiske rammer og et godt arbejdsmiljø, hvor tonen er fri og uhøjtidelig
Helhedstilbuddet
- er en del af arbejdsmarkedsområdet og Jobcenteret i Hjørring Kommune.
Vores overordnede opgave er – via relevante social- og sundhedsfaglige indsatser - at bidrage til, at sygemeldte eller ledige med risiko for langvarig offentlig forsørgelse kommer i job eller uddannelse.
Aktuelt har vi 13 forskellige indsatser, som vi løbende udvikler i forhold til målgruppens konkrete behov.
Vi er en afdeling med store ambitioner og som tænker i muligheder for at få borgerne i arbejde og uddannelse. Vi lægger vægt på en helhedsorienteret og tværfaglig tilgang samt et godt arbejdsmiljø.
Afdelingen består
- foruden 5 trænere også af sygeplejersker, ergoterapeuter, psykologer, socialfaglige konsulenter og administrative medarbejdere - i alt 29 medarbejdere. Vi er geografisk adskilt fra Jobcenteret og holder til på Kompetencecenter Hjørring i den østlige ende af byen, tæt ved motorvejen.
Mere info – ring i tidsrummet 08:00 – 15:30 til:
- Kristina Melchiorsen, afdelingsleder, tlf.: 41 22 63 01
- Jacob Laursen, fysisk træner og sundhedsfaglig rådgiver, tlf.: 41 22 62 56
- Steffen Rukjær. socialfaglig vejleder og fysisk træner, tlf.: 41 93 69 74
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 28. juni 2023.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst
Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Ansøgningsfrist den 25. juni 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 28. juni 2023.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hjørring Kommune, Egholmvej 1-3, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://hjoerring.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=a86b10b9-a0e9-4e40-859e-e277973b5ecb
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850070