Byggekonsulentfirmaet Trynskov klarer alt fra tegning til trykprøvning

Foto: Byggekonsulentfirmaet Trynskov. Nick Trynskov Jensen på kontoret
Profilbillede
dato

Med en baggrund som udlært tømrer og bygningskonstruktør rådgiver 35-årige Nick Trynskov Jensen bygherrer af både privat og erhvervsmæssig karakter i alt lige fra de indledende overvejelser til tryk-prøvning og energimærkning.
Nick er indehaver af Byggekonsulentfirmaet Trynskov ApS på Mimersvej.

En gang imellem kommer livets gaver indpakket i det grimmeste papir.

Det er ikke ofte, man hører folk sige, at en arbejdsskade er det bedste, der er sket for dem.
Men det er lige før, det var sådan, det var for Nick Trynskov Jensen.

Indtil 2014 arbejdede Nick som tømrer og fik på et tidspunkt en arbejdsskade i det ene øje.
Han besluttede sig for at bruge anledningen til at skifte spor og begyndte herefter at læse til bygningskonstruktør. 

Da han skulle bruge en praktikplads på uddannelsen, kom han ind hos FES, Forsvarsministeriets Ejendoms-styrelse, hvor han efter endt uddannelse blev ansat som projektleder.

”Af forskellige årsager fik jeg på et tidspunkt lyst til at prøve noget andet,” fortæller Nick.

”Jeg havde længe gået med tanken om at starte for mig selv, for jeg syntes, jeg havde noget drivkraft i mig, som jeg ikke kunne få brugt, hvor jeg var”.

Fuld damp på kedlerne helt fra start

I efteråret 2019 fik Nick et CVR-nummer og startede op som selvstændig.
Hans drøm var at bygge en virksomhed op, hvor han kunne tilbyde bygherrer konsulentbistand lige fra de indledende overvejelser til færdigmelding af slutproduktet.

”Men det tager normalt tid at bygge en ny virksomhed op fra bunden,” siger Nick.

”Så jeg startede med udgangspunkt i, at jeg jo altid kunne leje min arbejdskraft som tømrer ud for at tjene min egen løn, mens firmaet blev løbet i gang”.

Men det var ikke længe, han fik lov at være ”rigtig” håndværker. Et år efter opstart gik han på fuld tid som konsulent.
Da havde bygherrer rundt omkring fået øje på hans kvaliteter og ydelser i så høj grad, så Nick kunne koncentrere sig om det.

 
Foto: Byggekonsulentfirmaet Trynskov // Klar til udrykning til næste kunde

”Jeg tror, det betyder rigtig meget, at jeg er alene om at have alle rollerne i firmaet. Kunderne taler altid med den ansvarlige, og derved undgår vi misforståelser og fejlinformationer. Et lille lokalt firma vægter de mindre kunder højere end de store mastodonter. Det hører jeg tit kunderne sige”.

Hvad er det så, Nick er god til?

For bare at nævne nogle få ting så har han styr på de praktiske ting i processen omkring et byggeri lige fra lovgivning, kommunal sagsbehandling, økonomi og så videre.
Ansøgningen til byggetilladelse er for eksempel meget mere kompleks end tidligere og kan være en stor mundfuld for en privat bygherre.

En anden af Nicks store forcer er trykprøvning og energimærkning. Det er lovpligtigt at energimærke bygninger, så man kan synliggøre energiforbruget og de muligheder, der er for at spare energi i bygningen.
Endvidere tilbyder han at udarbejde tilstandsrapport og el-installationsrapport, så kunden er dækket godt ind hele vejen rundt.

Troværdighed og stabilitet er nøgleordene

Når man hyrer Byggekonsulentfirmaet Trynskov ApS til en opgave, får man som regel lidt mere, end man betaler for.

”Jeg laver altid lidt mere end planlagt,” siger Nick.

”Tingene skal være i orden helt ud i hjørnerne. Det er min erfaring, at min troværdighed, ærlighed og stabilitet giver glade kunder, der gerne vender tilbage”.


Foto: Byggekonsulentfirmaet Trynskov // Projekt "in progress"

Foråret 2020 var Nicks første sommer som selvstændig.

Og samtidig det forår, hvor coronaen satte sit præg på det danske arbejdsmarked. Nu er der jo nogen, der er heldige at have både gynger og karusseller at spille på, og det var også til Nicks fordel.
På grund af materialemangel og prisstigninger gik mange nybyggerier i stå, men til gengæld eksploderede hussalget.

I sommerferien 2020 havde Nick alt det, han kunne gøre med energimærkninger og tilstandsrapporter, så han har ikke mærket coronaens negative indflydelse på sit arbejde i samme grad som andre.

Når Nick holder fri, er det kæreste og børn, der er i fokus. Sønnen på tre år får en lillesøster i slutningen af februar, så der er nok at se til.

Nick har altid været meget interesseret i at dyrke sport, fortrinsvis crossfit og OCR forhindringsløb, som han har brugt en del tid på.
Det giver sig også udslag i valg af ferieform, der for hans vedkommende helst er aktiv ferie med blandt andet skiløb, mens kæresten er mest til solferie og afslapning.

”Nu har vi ikke været så meget afsted på det sidste, dels på grund af corona, dels som småbørnsforældre, men jeg bliver nok nødt til at indgå nogle kompromisser på fremtidige ferier,” slutter Nick.

Skal du bruge en dygtig byggekonsulent, finder du Nicks kontaktdata og flere oplysninger på hans hjemmeside

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Nick Trynskov Jensen