Byens optik deler 4 vigtige fakta om grå stær

dato

Så er der nyt fra Byens optik
Mange tror fejlagtigt, at et svigtende syn bare er noget, man må acceptere med alderen. Men vidste du, at det kan være tegn på grå stær? Faktisk er grå stær en af de hyppigste årsager til, at synet bliver uklart hos ældre danskere.

Her er 4 vigtige fakta, du bør vide om grå stær:

1. Det er som rynker og grå hår
Grå stær er i de fleste tilfælde en helt naturlig del af kroppens aldring. Øjets linse bliver med årene blot mere uklar og får en grålig eller brunlig farve.

2. Rygning øger risikoen
Alder er den største faktor, men livsstil spiller også ind. Rygning øger risikoen for at udvikle sygdommen, så her er endnu en fantastisk grund til at lægge cigaretterne på hylden.

3. Operationen tager kun 15-20 minutter!
Der findes ingen medicin mod grå stær, men behandlingen er utrolig effektiv. Ved et hurtigt og smertefrit indgreb i lokalbedøvelse udskiftes den uklare linse med en ny, klar plastiklinse. De fleste kan tage hjem med det samme.

4. Gå ikke og vent for længe
Hvis grå stær slet ikke behandles, bliver synet gradvist dårligere og kan i værste fald føre til andre øjensygdomme. Oplever du problemer med at læse, se tv eller færdes i trafikken, er det tid til at reagere.
Tidsbestilling 98920988

Byens optik er kommerciel partner med VORES Hjørring og oplysningerne er hentet fra deres Facebookside. Støt lokalt og giv en tommel op på deres side.

Se mere om Byens optiks på deres hjemmeside.

Byens optik

Strømgade 1 A, Hjørring

98 92 09 ..

åbningstider

Mandag til fredag: 09:30 - 17:30
Lørdag: 10:00 - 13:00
Søndag: Lukket