BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at videreudvikle vores registreringsenhed og sikre høj validitet i økonomisk grunddata i Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen?
Vi er i gang med at samle bogføringsopgaverne for Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og har brug for en ny kollega til registreringsteamet. Du kommer med fra start og får mulighed for at præge processen og give dit bidrag til løsninger i teamet.
Du vil få en hverdag, hvor dine opgaver består af betaling af fakturaer på udvalgte sektorer. Du kommer til at indgå i registreringsteamet, der har ansvaret for at opgaven løses korrekt og i tæt samarbejde med økonomikonsulenter og budgetansvarlige. Hertil komme en igangsat automatisering af betalingsprocessen, hvor der også er fokus på mulige automatiseringsopgaver.
Vi har fokus på at sikre et validt udgangspunkt for de økonomiske prognoser. Her får du en nøgleopgave i at sikre datagrundlaget, ved at registrere udgifterne på korrekt konto og sikre, at transaktionen i øvrigt overholder de gældende regler i Hjørring Kommune.
Vi leder efter dig, der trives med høj grad af ensartethed i opgaverne. Du har en personlig robusthed og kan holde fast i systematik i opgaveløsningen. Du har lyst til at indgå i et mindre team, hvor I selv finder ud af at løse opgaverne inden for rammerne, men hvor du også skal arbejde selvstændigt og sikre fremdrift i egne opgaver.
Du kan balancere mellem opgaverne som kontrollant og som rådgiver i forhold til rammer og regler. Du har forståelse for de enkelte faggruppers forskelligheder og kan kommunikere i et sprog modtageren forstår.
Som person er du målrettet, vedholdende og nysgerrig af natur, og har lyst til at arbejde tæt sammen med kolleger og samarbejdspartnere.
Derudover forventer vi, at du har følgende faglige kompetencer:
- Du har kendskab til økonomi, kontoplan og moms.
- Du har erfaring fra en økonomifunktion – og forståelse for at arbejde i en politisk ledet organisation.
- Du har en udpræget systematisk tilgang til arbejdsopgaverne og blik for, hvor der kan effektiviseres.
Ud over de 15 engagerede kolleger i Økonomiafdelingen bliver du også en del af Fritid, Udvikling og Administration og indgår i et arbejdsfællesskab på tværs af sektorerne;
Borgerservice, Arbejdsmarkedet, Undervisning, Dagtilbud, Fritid samt Børn og Familie.
Vores værdier i Hjørring Kommune er; Dialog, tillid og arbejdsglæde. Specifikt i forvaltningen arbejder vi med:
- Sammen om kerneopgaven: Sammen om Kerneopgaven
- Fælles Ansvar 3.0 strategi for det tværgående samarbejde: Fælles Ansvar
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte
afdelingsleder Birgit Padfield på tlf.: 4122 3705
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 28. november 2023
Ansøgningsfrist den 21/11-2023
Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hjørring Kommune, Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5935601